
Det ligner bare en sofa. Men vent til du ser, hvad den kan

Foto: PR / OMHU
Det er sjældent, at en sofa virkelig overrasker. Men så stødte jeg på den her.
Den ser måske ikke ud af meget ved første øjekast. Designet er simpelt, farverne afdæmpede og rammen i krom giver den et stilrent, næsten diskret udtryk. Men netop dét gør overraskelsen endnu større. For bag det enkle ydre gemmer der sig et møbel, der kan noget mere.
Sofamodellen hedder Teddy og kan bruges på mange måder.
Sofaen er skabt af det danske brand OMHU, der er startet af barndomsvennerne Jonas og Frederik. Og det mærkes, at der er tænkt over tingene. Stoffet er blødt, farverne er kuraterede, og stellet rammer det hele ind med masser elegance. Men det er, når man begynder at flytte på den, at man forstår, hvad den egentlig kan.
For det her er ikke bare en sofa. Det er en sofa, en enkeltseng, en dobbeltseng og en multimadras i ét og samme møbel. Ved hjælp af smarte moduler kan du lynhurtigt ændre form og funktion – uden at gå på kompromis med komfort eller æstetik. Det lyder næsten som en gimmick, men det er det ikke. Det fungerer. Og det fungerer godt.

Foto: OMHU / PR
Multifunktionelle møbler har ofte et lidt blakket ry – de vil det hele, men mestrer sjældent noget af det. Men her rammer OMHU noget, som de færreste lykkes med: et møbel, der faktisk kan alt det, det lover.
Og som prikken over i’et, så er den ikke i nærheden af at koste, hvad designermøbler ofte gør. For man kunne let tro, at sådan et design koster det dobbelte af - men priserne starter fra omkring 12.500 kroner.
