Se, lyt & oplev
30. april 2025

Kommer der mere Hvide Sande? Nu melder TV 2 og forfatteren bag ud

Anden sæson af krimiserien ”Hvide Sande” er slut. Men er der mon endnu en sæson på vej? Det svarer TV 2 og forfatteren bag anden sæson på.
Af: Majken Munk
Hvide Sande-krimi

Foto: TV 2

Sæson 2 af krimiserien ”Hvide Sande” er blevet sendt de seneste søndage på TV 2, hvor Bjørn og Maj har opklaret mordsagen, der har rystet byen af samme navn.

Nu er der kun tilbage at spørge, kommer der endnu en sæson af krimiserien?

Hvis det står til Morten Dragsted, der hovedforfatter bag anden sæson af TV 2-serien, så vil han i hvert fald gerne skrive en omgang mere.

- Først og fremmest skal vi jo se, om der er nogen, der har lyst til at se sæson to, men jeg kan sige så meget, at jeg skrev gerne en sæson tre. Der er masser af historier derovre, som man kan tage fat i, fortæller han til BILLED-BLADET.

Godt nyt for hovedforfatteren er faktisk, at ”Hvide Sande” har klaret sig ret godt med hensyn til antallet af seere.

Flere af seriens afsnit har ligget i toppen af de 20 mest sete tv-programmer i de uger, den er blevet sendt.

Det er dog ikke udelukkende Morten Dragsted, der bestemmer, om der kommer mere. TV 2 oplyser til BILLED-BLADET, at de endnu ikke kan afsløre, hvorvidt der kommer en sæson 3.

Dermed må fans af serien altså væbne sig med tålmodighed, før det ligger fast, om der kommer mere ”Hvide Sande”.

Denne artikel blev først bragt hos Billed-Bladet, som også ejes af Aller Media. Dette er en redigeret version.

Læs mere om:

Læs også

Bliv medlem af femina+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver ubegrænset adgang til alt indhold.