Marokkansk appelsinkage
Foto: Lars Ranek
200 g smeltet smør
200 g sukker
40 g hvedemel
1½ tsk. bagepulver
1 dl kokosmel
60 g pinjekerner
125 g mandler
4 æg
fintrevet skal af
2 økoappelsiner
½ dl piskefløde
APPELSIN-VANILJE-SIRUP:
saft af 6 appelsiner
4-6 spsk. sukker
(afhængigt af
appelsinernes sødme)
korn og bælg af 1 vaniljestang
DRYS:
50 g ristet kokos
Rør smør og sukker sammen, og tilsæt hvedemel, bagepulver og kokosmel. Blend pinjekerner og mandler til mel, og vend det i dejen. Tilsæt æggene, ét ad gangen, og rør godt ind imellem. Riv appelsinerne fint, og kom skallen i dejen sammen med piskefløden. Justér med mel eller piskefløde, til dejen har en let tyktflydende konsistens. Smør en randform med smør; drys med sukker, og hæld dejen i den. Bag kagen ved 180° i 45-60 minutter.
Appelsinsirup: Pres appelsinerne, og si saften over i en gryde. Kog den med sukker og vaniljekorn og -bælg i ca. 8 minutter til en tyk sirup. Tag det fra varmen, og fjern vaniljebælgen. Vend den lune kage ud af formen, og hæld appelsin-vanilje-sirup over. Drys med kokos, og servér straks.
RELEVANTE LINKS
Æbletærte med
marcipan Madplan til
hele ugen Køb i femina- (link fjernet)
shoppen.dk (link fjernet)