Selvudvikling
15. december 2010

Sådan skaber du synlighed som selvstændig

I fjerde og næstsidste afsnit af FEMINAs iværksætterguide får du gode råd om markedsføring og PR. Direktør for Væksthus Hovedstadsregionen Marlene Haugaard fortæller om, hvordan du finder dine kunder ved at kende dine konkurrenter
Af: af Jette Lüthcke
https://imgix.femina.dk/media/31011bc4db744825a1a20151b515e32b.jpg

Foto: iStock

Kend dine konkurrenter
Marlene Haugaard, direktør i Væksthus Hovedstadsregionen, anbefaler, at du kigger dine konkurrenter godt efter i kortene.

- Ved at se på dine konkurrenter får du et godt billede af markedet. Tjek deres hjemmesider. Her finder du ofte både referencer og testemonials fra glade kunder, hvor du kan se, hvilke kunder de har, og hvem du selv skal sigte efter.

- Ved at studere dine konkurrenters varer på hylderne får du meget at vide om branchen - f.eks. hvad der efterspørges i øjeblikket. Prøv derefter at lave dit helt unikke koncept, hvor du adskiller dig fra de andre. Tilbyd f.eks. økologisk frisørvirksomhed, hvis du er frisør, og ingen andre gør det samme. Studér dit lokalområde, og se, hvor du kan finde din niche, anbefaler Marlene Haugaard.

Afprøv dit koncept eller produkt
En nem måde at afprøve konceptet på er ved at deltage i forskellige former for netværksarrangementer. F.eks. Rotary, brancheforeninger og relevante messer. Her kan du få kontakt til potentielle kunder og høre, hvad der skal til for, at de vil købe dit produkt. Vil du sælge tøj eller ting, så stil dig op i det nærmeste storcenter, og spørg de forbipasserende.

Hvad skal virksomheden hedde?
Navnet skal fortælle om det, virksomheden tilbyder. Nogle navne - især engelske - ser smarte ud på tryk, men tænk over, at du skal sige navnet mange gange om dagen, så det skal være nemt at udtale - og ikke mindst let at forstå. Det er også en god idé at registrere dit firmanavn hos Patent- og Varemærkestyrelsen, så der ikke er andre, der kan bruge det. Samtidig tjekker du også, om du er ved at forelske dig i et allerede registreret firmanavn. Se mere på dkpto.dk.

Stresset hverdag? Forkæl dig selv med wellness-produkter fra feminashoppen.dk

Markedsføring og pr
Med en god PR-strategi kan du opnå omtale gennem aviserne. Uanset branche kan du bruge de sociale medier som LinkedIn, Plaxo og Facebook til at fortælle om din virksomhed. Du kan også blogge. Lav en strategi, for skal du have gennemslagskraft, kræver det et højt fagligt niveau. "Dit virtuelle håndtryk" af Abelone Glahn er endnu en af de gode bøger, der er skræddersyet til iværksættere. Læs mere om den på mikrobusiness.dk.

Hjemmeside og visitkort
Begge dele skal være seriøse, af god kvalitet, afspejle det, din virksomhed tilbyder, og må ikke fjerne fokus fra de kompetencer, du tilbyder. Gratis visitkort med reklamer for trykkeriet bagpå er totalt no-go i enhver professionel sammenhæng! Udgiften til professionel hjælp til at definere dit grafiske udtryk kan være godt givet ud. Du skal også bruge et domæne til din hjemmeside. På dandomain.dk kan du lynhurtigt se, om domænet er optaget.

Relevante links

mænd

Selvstændig:
Lær at bruge
dit netværk

selvstændig

Er et liv som
selvstændig
noget for dig?

Læs mere om:

Læs også