Se, lyt & oplev
7. december 2010

I am love

Tilda Swinton får på grund af sit udseende tit rollen som en ond eller følelseskold person (f.eks. den hvide heks i Narnia), men i "I am love" vækkes hendes begær til live, og det er ikke uden konsekvenser
Af: Rikke Rottensten
https://imgix.femina.dk/media/86d3470bce6b468dbbc6fb08637c1bc3.jpg

Det er op imod jul, og tekstilmagnaten Recchi fejrer fødselsdag i familiens harmoniske rammer. Alt er arrangeret til perfektion af den diskrete, aldrig svigtende svigerdatter. Men så sker der noget under den stilfulde familiefrokost, hvor den unge, venlige kok, som også er ven med familiens søn, serverer. Den perfekte svigerdatter, som aldrig er trådt ved siden af, spiser rejer med så stor nydelse, at hver en mundfuld er en beruselse af begær, passion, sanselighed. Alt det, hun aldrig har givet efter for før. Lyder det overvældende? Kun indtil man har set Tilda Swinton spise rejer i "I am love".

En fortryllende og ekstremt stilfuld film om en kvinde, hvis livslyst bliver vakt, og for hvem meningen med eksistensen pludselig står klart - og hvor fuldt livet er af nydelse og fantastiske følelser, når man tør give sig hen. Og det tør hun. Så fuldt ud, at det koster hende alt - også mere end noget menneske kan bære at betale. "I am love" er guddommeligt smuk, tragisk og indimellem også lidt for meget. Men det er mindre skønhedspletter på en fornem film, der tilmed foregår i fantastiske Milano.

RELEVANTE LINKS

https://imgix.femina.dk/legacy/media/37b40af844244449aaeed88ab4e9c126.jpg
https://imgix.femina.dk/legacy/media/84fb0ba3c83340b4a4e0cc845367622a.jpg
Annie

Læs mere om:

Læs også