Min mand vil ikke droppe sin veninde
Jeg er 43 år og gift på 23. år, og vi har tre store børn sammen. Vi har haft vores op- og nedture. For cirka otte måneder siden fandt jeg en masse sms'er, som min mand havde udvekslet med en kvinde, han havde et forhold til, da jeg mødte ham. Det var ikke hede beskeder, men jeg kunne se, at de ivrigt forsøgte at arrangere et møde.
Jeg konfronterede ham, hvilket han reagerede meget kraftigt på ved at blive sur og nærmest få mig til at føle skyld. Han fortalte, at han havde haft en hemmelig kontakt med hende i 15 år. Det var startet, da vores børn var små. Vi var meget hængt op økonomisk, og vores forhold var ikke det bedste. Det resulterede i, at jeg blev forelsket i en anden mand og fortalte min mand, at jeg overvejede at gå fra ham. Ifølge min mand hjalp hun ham med at kæmpe for mig og vores ægteskab. Det har gjort, at hun er ham en meget nær og skattet ven, som han ikke vil opgive.
Han fortæller, at der ikke er andet end venskab i det. Men han lovede, at han ikke længere ville tage kontakt til hende og slet ikke mødes med hende. Det tror jeg, han har overholdt. Han lovede også, at hvis hun kontaktede ham igen, ville han fortælle det. Og det gjorde hun så forleden dag. Hun skrev, at hun var bekymret for, om han var o.k. Jeg bad ham inderligt om at stoppe kontakten ... det vil han ikke, faktisk blev han meget vred og sagde, at jeg var sygeligt jaloux, og at jeg ikke skulle diktere, hvem han ses og taler med.
Er jeg urimelig, når jeg ikke vil have, at de har kontakt?
De bedste hilsner Konen
Kære kone.
Dit brev gjorde mig nysgerrig på, hvorfor du mon har noget imod, at din mand ser denne kvinde? For sådan som jeg læser dit brev, er hun ikke nogen trussel hverken for dig eller jeres ægteskab. Samtidig forstår jeg ikke, hvorfor han har holdt hende skjult ... medmindre du har ladet ham forstå, at han ikke må have kvindelige venner?
Hvis min mand forsøgte at bestemme, hvem jeg skulle være veninde med, så ville jeg også blive meget vred. Din mand virker meget samarbejdsvillig og har indvilliget i ikke at se hende, men kun have telefonisk og mail-kontakt med hende, hvilket jeg synes er at strække sig langt. Jeg kan rigtig godt forstå, han bliver vred over, at du slet ikke vil have, han har nogen kontakt overhovedet. Når det er sagt, ville jeg synes, det var grænseoverskridende, hvis jeg havde hemmelige venner - så sagen synes mig at være lidt speget.
Men eftersom du spørger mig om, hvorvidt jeg synes, du er urimelig eller ej, er jeg ked af at måtte sige: Ja - det synes jeg faktisk du er, hvis det forholder sig sådan, at hun bare er hans veninde og en kvinde, han stoler på og kommer godt ud af det med, og som endda har hjulpet ham til at kæmpe for dig og ham.
En løsning kunne altså være, at du bad ham om at invitere hende hjem, så du kunne møde hende. Ikke så du kan overtage hende som veninde, men så deres forhold ligesom bliver officielt, og det hemmelige går af, hvilket kunne betyde, at du kunne finde tryghed ved det? Det kunne jo også tænkes, at du ville komme til at synes om hende.
Kærlig hilsen Renée
RELEVANTE LINKS:
Flere partnere
giver bedre
sex