Bolig
21. juni 2010Lav en fin flettet bedkant
De smukke lavendler giver masser af sommerfugle og sommerdufte og er hegnet ind ved hjælp af hjemmelavet pileflet. Se er hvordan du let og overskueligt laver den fineste bedkant
Af: Eva-Marie Wilken
Foto: Martin Sølyst/Erik Bjørn & ko.
Det skal du bruge:
- Tykke stokke af enten hassel eller andet holdbart materiale, ca. 30 cm lange og 2 cm i diameter.
- Pil til flet. Vi har brugt af sorten Purpurea, som er en meget smidig type pil og derfor velegnet for nybegyndere. Farven er smuk mørk, og giver dermed større mulighed for farvevalg i blomster m.m. på terrassen.
- Materialer fås hos Fletværk, der også hjælper med gode råd og vejledning, hvis man er nybegynder.
Placér stokkene med ca. 25 cm's mellemrum. Bank dem godt ned, så mindst 10 cm er under jorden.
Nu kan flettearbejdet begynde. Start med den tynde ende, så slutter du med den tykke ende. Den næste flettepil starter du med den tykke ende, således at du hele tiden øger tyk mod tyk og tynd mod tynd, hvilket giver det mest regelmæssige udseende. Pres jævnligt det flettede nedad - jo tættere fletværk, desto pænere. Materialer og hjælp til det lille flethegn er fra Fletværk fundet på fletvaerk-lotte.dk
SE OGSÅ: Sådan får du gratis planter til din have