Rejser
5. juni 2010

Kappadokia: Tyrkiets eventyrland

Har du lyst til at svæve 1.000 meter over et måneagtigt landskab i en luftballon? Og besøge underjordiske byer, vandre i bløde bjerge og smage på den lokale vin? Så er Kappadokia i Tyrkiet måske noget for dig
Af: Christina Ove Holm
https://imgix.femina.dk/media/eb0e33ee9ac244e4990b9cb25430667a.jpg

Foto: Murat Özgüc & private

De sylespidse bjerge ligner hvide sukkertoppe, mens de gule græskar på de grønne marker ligner hundredvis af små gule tennisbolde. Vi er i Kappadokia, et område på 20.000 kvadratkilometer i midten af Tyrkiet i provinsen Anatolien - kun en time i fly fra Istanbul.

Magisk månelandskab

Kappadokia

BALLONTUR: Siden 1980'erne har man kunnet opleve Kappadokia fra en varmluftballon. I dag er der 12 udbydere af ballonture. Det koster mellem 140 og 175 euro for en tur på en time. Man kan desuden bestille ture af længere varighed. Børn fra seks år kan deltage. Et absolut must.

Og naturen i denne tyrkiske provins er helt speciel. Overalt, hvor man vender hovedet hen, ser man formationer, som mest af alt minder om hobbit-byer, smølfelandskaber eller måske spanske Gaudis specielle arkitektur. Men her i Kappadokia har kun naturen været arkitekt.

De underjordiske byer
En af de ting, man skal se, når man besøger området, er de underjordiske byer. Man mener, at der er omkring 150 underjordiske byer i Kappadokia, hvoraf kun seks i dag er åbne for offentligheden. De blev fundet ved et tilfælde og åbnet i 1965, og arkæologer og historikere er stadig ikke sikre på, hvad de blev brugt til og af hvem.

Hver underjordisk by er udgravet under en by over jorden, og derfor mener man, at de underjordiske byer blev brugt som skjulested, når fjenden var på vej.

Kappadokia
Bjergformationerne i Kappadokia ligner sukkertoppe og tager helt pusten fra én. Og så kan man bo i dem …

Guidede ture
Fem etager nede i undergrunden har man udgravet et sindrigt system, hvor alle rum er forbundet til hinanden via tunneller. Luftkanaler fører hele vejen til bunden af hulerne, så her aldrig bliver iltfattigt. Som besøgende kan man med en guide blive ført gennem underjordiske køkkener, soveværelser, stalde til dyrene, kirker, rum, hvor der blev produceret vin, og depotrum til mad og våben.

Tandoori

STEDER AT BO:

Kappadokia Cave Resort, Uchisar
Superlækre "jordhuler" med femstjernet luksus. Stor spaafdeling og udsigt over nationalparken Göreme.

Kale Konak Guesthouse, Uchisar
Gammelt klosterlignende hus med 18 lækkert indrettede værelser. Venlig betjening. Morgenmad serveret af ejerens kone. Hjemlig atmosfære.

Hoteller i området fås til priser fra 10 euro til 300 euro pr. nat.

I Kappadokia ligger landsbyerne som perler på en snor i området, og på trods af at vi er ude på landet, og mange af byerne kun har 5.000-10.000 indbyggere, kan man finde gode lokale restauranter. Retter tilberedt i en tandoori-ovn er en 2.500 år gammel specialitet, som man spiser mange steder i Tyrkiet, også på denne egn.

Kød, grøntsager og krydderier kommes i en lerpotte og tilberedes i tandoori-ovnen, der er et hul på en meters dybde, hvor maden snurrer det meste af dagen. Det perfekte afslutning på en dag i Kappadokias smukke landskab.

Relevante artikler:

Elba

Pensionat i The Cotswolds

https://imgix.femina.dk/legacy/media/f3f0abc8302645848de67b1a175647b4.jpg

Læs også