Selvudvikling
12. maj 2010

Sådan overtaler du andre

Hvordan kan du styrke din overtalelsesevne og blive bedre til at sælge dit budskab? Her er nogle punkter, du ikke bør overse
Af: Terje Nordberg
https://imgix.femina.dk/media/d48bf99056154a0eac4f7282f2779b21.jpg

Hvorfor er nogle personer bedre til at påvirke os, og hvorfor virker nogle budskaber bedre end andre? Psykologerne har forsøgt at indkredse nogle af de faktorer, som er på spil.

Enkelhed
Et budskab skal være kort og præcist. Enkle, gerne tredelte budskaber går rent ind. "Bedre, billigere, sundere". Punktum. Ikke så mange krummelurer og forklaringer. Det samme gælder i den personlige kontakt.

Gavmildhed
Vi bliver mildt stemt, når vi får gaver. En amerikansk hotelkæde annoncerede engang med, at gæsterne gerne måtte tage det store, lækre frottéhåndklæde (med kædens logo) med hjem. En stor udskrivning. Men intet i sammenligning imod den goodwill og strøm af mennesker, som stod i kø for at få en gratis gave.

Humor
En overraskende, humoristisk bemærkning på rette sted virker afvæbnende, fordi modtagerens hjerne overrumples, og de sædvanlige forsvarstanker sættes ud af spil.

Tillid
Vi vil gerne forføres, især når forføreren er tillidvækkende. I et vinsmagningsforsøg vurderede deltagerne en påstået 500-kroners rødvin til at smage væsentlig bedre end en til 50 kr., selvom indholdet i de to flasker var fuldstændig ens. Når man drak den "dyre" vin, kunne man på MRI-skanneren aflæse respons på glæde og nydelse. Den samme reaktion udeblev imidlertid ved den "billige."

Empati
Et andet menneskes indlevelse og medfølelse gør os modtagelige og positive. Vi har svært ved at sige nej til en person, vi synes om, og vi har en naturlig trang til at gengælde en andens tjeneste.

Læs flere artikler om selvudvikling her:

Coaching kan skade (link fjernet)

Hvordan opfatter andre dig? (link fjernet)

Anderkendelse giver pote (link fjernet)

Relevante links

tips til tidsstyring
Stress af
https://imgix.femina.dk/legacy/media/3fc0180503ad49bbb9f9b58caab84864.jpg

Læs også