Mad
16. november 2009

Lette retter til hverdag

Ugen byder bl.a. på skrubbe, æggekage og kylling
Af: Louisa Lorang
https://imgix.femina.dk/media/77cfcaa1c6024b87b778d4439127d1cb.jpg

Foto: Anders Schønnemann

MANDAG
NUDELSALAT MED RØGET ANDEBRYST

100 g nudler
2 gulerødder
2 persillerødder
½ bundt forårsløg i tynde skiver
1 lille bundt mynte, plukket
½ potte koriander, plukket
75 g groft hakkede peanuts
1 chili, hakket (med eller uden kerner)
3 spsk. sød chilisauce
saft af ½ lime
salt
100 g røget andebryst i skiver
TILBEHØR:
mere sød chilisauce
limebåde

TIRSDAG

KYLLING MED HOT AVOKADOSALSA
2 avokadoer i terninger
2 tomater i terninger
1 lille rødløg, finthakket
1 rød chili, hakket (med eller uden kerner)
½ potte koriander, plukket og hakket
saft af ½ lime
salt
lidt sukker
ENDVIDERE:
2 kyllingebryster, gerne med skind
lidt olie til stegning
salt
TILBEHØR:
1 lille icebergsalat, fintsnittet
salt
limebåde
lune tortillaer, gerne grove
evt. tabasco
Vend avokado, tomat, rødløg, chili og koriander, og smag til med limesaft, salt og sukker. Steg kyllingebrysterne, til de er gennemstegte, og krydr dem med salt. Vend icebergen med lidt salt og lime, og servér straks kylling, salat, salsa, limebåde og lune tortillaer. Giv evt. tabasco til.

ONSDAG

ÆGGEKAGE MED KARTOFLER OG GEDEOST
2 bagekartofler
1 porre
6 æg
salt og peber
lidt olie til stegning
100 g blød gedeost
½ bundt forårsløg i tynde strimler
peber
TILBEHØR:
rugbrød
evt. smør
Skræl kartoflerne, og skær dem i terninger. Kog dem i letsaltet vand, til de er møre. Lad dem dryppe af i en si. Skær porren i tynde skiver (kassér den grove top og den allernederste bund), og skyl den i koldt vand flere gange, så den er helt fri for jord. Pisk æggene med salt og peber, og vend kartofler og porre i æggemassen. Varm en smule olie i en varm (ovnfast) pande, og fyld æggemassen i. Temperaturen skal være medium. Smuldr osten over æggemassen. Lad æggekagen stege, til den næsten har sat sig. Skru temperaturen ned, læg låg på, og lad den stege færdig i 5-10 minutter, eller til æggemassen har sat sig helt.
Anret æggekagen med lidt forårsløg og peber, og servér straks med rugbrød og måske smør til.

TORSDAG

SVINEKOTELETTER MED LINSER
1 lille løg, finthakket
2 fed hvidløg, hakket
lidt olie til stegning
2 dl grønne linser
5 dl grøntsagsbouillon, brug gerne Herbamare (Irma har den)
2 tomater i små terninger
1 lille bundt bredbladet persille, plukket og hakket
salt
ENDVIDERE:
2 svinekoteletter, gerne med ben
olie til stegning
salt og peber
Sautér løg og hvidløg i lidt olie i en varm gryde. Kom linserne ved, og tilsæt derefter bouillon. Lad linserne simre i 15-20 minutter. Tilsæt tomater, og lad dem simre i yderligere 5-10 minutter, eller til linserne er møre. Kom persille i, smag til med salt, og lad lige persillen varme igennem i 1-2 minutter.
Steg imens koteletterne i en smule olie på en varm pande, til de er gennemstegte. Krydr med salt og peber, og servér straks med de varme linser.

FREDAG

SKRUBBE MED PORRER OG BACON
300 g skrubbefileter
lidt smør
lidt salt
100 g bacon i skiver
ENDVIDERE:
2 porrer
½ dl vand
1 spsk. smør
salt
50 g mandler, smuttede og let ristede
TILBEHØR:
400 g ristede kartofler
Læg baconen på en bageplade beklædt med bagepapir, og rist den i ovnen ved 180° i 10-15 minutter, eller til den er sprød.
Skær skrubbefileterne over på langs, og rul dem til små ruller. Sæt dem på en bageplade beklædt med bagepapir. Læg lidt smør på hver rulle, og krydr med salt. Bag dem i ovnen ved 180° i ca. 12-15 minutter, eller til de er gennemtilberedte.
Skær det groveste af toppen på porrerne, fjern det allernederste af bunden, og skær dem i skrå skiver. Varm ½ dl vand i en sautérpande, og tilsæt smør og salt. Kom porrerne i, og lad dem dampe i ca. 3 minutter, til de er møre, men stadig har lidt bid. Anret porrerne med fisk, mandler og sprød bacon, og servér straks med ristede kartofler.

Alle opskrifter er til 2 personer

INDKØBSLISTE

FRUGT OG GRØNT:
2 lime
2 røde chilier
2 avokadoer
4 tomater
1 bundt forårsløg
1 lille bundt mynte
1 potte koriander
1 lille bundt bredbladet persille
1 icebergsalat
3 porrer
2 gulerødder
2 persillerødder
2 bagekartofler
400 g kartofler

KOLONIALVARER:
nudler
saltede peanuts
mandler
grønne linser
tortillaer, gerne grove
rugbrød

KØL OG FRYS:
100 g blød gedeost
100 g røget andebryst
2 kyllingebryster, gerne med skind
100 g bacon i skiver
2 svinekoteletter, gerne med ben

KØB HOS FISKEHANDLEREN FREDAG:
300 g skrubbefileter

TJEK DESUDEN AT DU HAR:
stegeolie
salt
peber
sukker
1 løg
2 fed hvidløg
1 rødløg
grøntsagsbouillon, gerne Herbamare (Irma har den)
sød chilisauce
evt. tabasco
6 æg
smør

Læs mere om:

Læs også