Elsker du dine bryster?
FOTO: DITTE CAPION-DAMGAARD, SANNE BERG
- Jeg taler meget om bryster med mine veninder, og sidst vi var i byen sammen, skulle vi lige mærke hinandens bryster for at følge med i udviklingen. Hele vores krop ændrer sig jo, og jeg frygter, hvad alderen kan gøre ved mine bryster. Det ville være ærgerligt, hvis jeg skulle rulle dem op hver morgen, griner Marie Askehave.
Ingen silikone
Selv om skuespilleren går op i, hvordan hendes bryster tager sig ud, tager hun dog tyngdekraftens indvirkning med sindsro. - Jeg vil ikke ty til silikonebryster. Jeg tør simpelt hen ikke få puttet noget som helst ind i mine bryster, så hvis de bliver helt flade, håber jeg på at kunne spise mig til lidt større barm ... for selvfølgelig er det trist, når brysterne ændrer udseende, men så er det heller ikke værre. Selv om brysterne betyder enormt meget for mændene, er de fleste ligeglade med størrelse og udseende. Hvis en mand har forelsket sig i en sød kvinde med små tutter, så bliver han glad for dem, og hvis brysterne med årene bliver lange, så må han bare lidt længere ned efter dem. De virker jo stadig.
Den internationale brystkræftmåned
Oktober er udnævnt til international
brystkræftmåned, og kampen
mod brystkræft får derfor ekstra
fokus verden over i denne måned.
Også i dette nummer af FEMINA
er der ekstra fokus på bryster og
brystkræft.
• I Danmark rammes én ud af ni
kvinder af brystkræft, hvilket
svarer til mere end 4.000 kvinder
om året.
• To tredjedele af de kvinder, der
rammes, overlever kampen mod
kræften.
• Brystkræft forekommer oftest
hos kvinder over 60, men hyppigheden
er stigende hos de
25-30-årige.
• Kræftformen er blevet mere og
mere udbredt i løbet af de seneste
ca. 60 år, mens dødeligheden
har været faldende gennem de
seneste 10-15 år.
• De allerfleste tilfælde af brystkræft
er ikke arvelige.
Du kan på Kræftens Bekæmpelses
hjemmeside give et bidrag til
kampen mod brystkræft, ligesom
du søndag den 11. april 2010 kan
stemme dørklokker sammen med
tusindvis af andre frivillige ved
Kræftens Bekæmpelses årlige
landsindsamling.
Læs også: