Selvudvikling
29. september 2009

Christina er æg-donor til ufrivilligt barnløse

Christina Ebbesen har to gange været æg-donor til ufrivilligt barnløse, og det har givet den unge præst stor glæde at hjælpe andre på den måde
Af: Kirsten Lykke Hansen
https://imgix.femina.dk/media/005e241d57c3465fb83022e9960ec0a2.jpg

Foto: Gitte Sofie Hansen

- Jeg er ikke et bedre menneske end andre. Men kan man give noget større end et liv? Jeg synes det ikke, og derfor giver donationen også mig selv en stor glæde, siger den 28-årige præst Christina Ebbesen.

Som æg-donor hjælper man barnløse

Siden 1. januar 2007 har raske kvinder under 36 år kunnet donere æg anonymt. Ægdonorer skal gennemgå en hormonbehandling. Medicinen tages som en daglig indsprøjtning. Du skal løbende scannes for at sikre, at medicineringen er korrekt. Når æggene er modnet, udtages de fra dine æggestokke. Hormonstimulationen ved ægdonation kan i sjældne tilfælde give bivirkninger i form af let hovedpine eller/og let ømhed i underlivet. I 2008 var det samlede antal ægdonationer var 197. Det reelle behov er 500 ægdonationer om året i Danmark. Med den nuværende tilgang af donoræg er der derfor 3-6 års ventetid for par, der ønsker at modtage æg fra en donor.

Hvorfor ikke også donere æg?
Christina har to gange doneret sine æg til ufrivilligt barnløse. Begge gange skete det via fertilitetsklinikken på Skejby Sygehus. - Jeg var i forvejen både blod-, rygmarvs- og organ-donor, så hvorfor ikke også donere æg? Christina Ebbesen arbejder som døvepræst ved De Døves Kirke på Frederiksberg. - I mit gudsbillede vil Vorherre smile ned til os og sige, at det er fint, at vi hjælper hinanden på den måde, griner Christina Ebbesen

Tror, flere kvinder gerne vil
Det var lidt af et tilfælde, at Christina Ebbesen blev æg-donor. Det var faktisk hendes daværende kæreste, der kom hjem fra sit job på Skejby Sygehus og fortalte om det. - Jeg har siden gjort mit til at sprede kendskabet til ægdonation, for jeg tror, at langt flere kvinder gerne ville donere æg, hvis de kendte til muligheden. Det er dog alligevel ikke lykkedes mig at få overbevist nogen af mine veninder, erkender Christina Ebbesen.

Har givet sine fine gener videre
- Jeg havde ikke nogen særlige gener, selvom det da var lidt besværligt, at man hele tiden skulle tage fri for at komme op og scannes. Heldigvis har jeg ingen problemer med nåle, for man skal selv sprøjte hormonerne ind. Statistisk set har jeg sikkert givet mine fine gener videre til en 3-4 børn, og det er jo ikke dårligt, når jeg slet ikke selv er skruk. Så har jeg ligesom gjort min evolutionære pligt! slutter Christina

Se også:
Gravid med en donor

Se mere på Mama.dk:
Engelske par vil befrugtes af danske mænd
Infertile par har det svært
Flere vælger fetilitetsbehandling

Læs mere om:

Læs også