"Hun bryder sig langsomt om hunde"

Dem, der elsker Camilla Läckberg, vil sandsynligvis hade den, og dem, der har det store kørekort udi feinschmeckerei vil sandsynligvis rose den til skyerne. Personligt ved jeg ikke rigtig, hvad jeg skal stille op med Ea Jeppesens debutroman Hun bryder sig langsomt om hunde - en samling tekster, som tager læseren med ind i en ung kvindens mylder af drømme, tanker, oplevelser og reaktioner. Og det er ikke, fordi der er noget galt med teksterne. De refererer på meget autentisk vis til noget helt utrolig almindeligt, men det er lige præcis dér, den hund, jeg aldrig kommer til at bryde mig om, ligger begravet. Jeg vil have, at forfatteren skal mene noget! Tolke på, hvad han eller hun skriver, og bidrage med noget, der er større end summen af de ord, der står på papiret ... Bøger skal fodre mine drømme, slå til mine kæpheste, sparke mig i konventionerne, få mig til at tude. Det gør Ea Jeppesens "Hun bryder sig langsomt om hunde" overhovedet ikke. Men derudover har jeg ikke noget at udsætte på den. Den er både nem at læse, helt og aldeles fri for klicheer og floskler, og meget genkendelig i sine ungdommelige tirsdagssituationer og torsdagsrefleksioner.
Ea Jeppesen, "Hun bryder sig langsomt om hunde", forlaget Athene, er udkommet.