Se min kjole...
I denne uge har jeg fået et lidt anderledes brev, end jeg plejer. Det er i hvert fald ikke et af de gængse emner, der bliver taget op. Det handler om en mand, der godt kan lide at tage sin kones tøj på, hvilket i min optik kan være lidt svært at håndtere. Kulturelt set er det ikke særlig almindeligt, det er måske heller ikke acceptabelt i alle selskabelige saloner og måske lidt mærkeligt for mange. Men hvad gør man, hvis éns mand har det sådan?
At have det sådan har faktisk et navn. Det kaldes at være transvestit, og det betyder, at man har en forkærlighed for at klæde sig i tøj, der normalt bruges af det modsatte køn. Så både mænd og kvinder kan sådan set være transvestitter. I dag har kvinder dog så stort et spektrum at klæde sig inden for, at det ikke ses som unormalt for en kvinde at gå med bukser eller jakkesæt, ja sågar slips.
For 100 år siden var det utænkeligt, at kvinder gik med bukser. Jeg kan f.eks. huske, at det første, min mormor gjorde, da min bedstefar døde, var at få sig et par bukser. Da han levede, ville han ikke have, hun gik med bukser, det syntes han var alt for mærkeligt. Mænd gik med bukser, ikke kvinder. Men han var altså knap gået bort, før min mormor fik sig et par flotte gabardine-slacks henne fra den lokale modeforretning i Sønderfelding. Så kunne han ligge i sin grav og "tage den". Jeg kan huske, at jeg elskede hende for det, jeg syntes, hun var så utrolig sej. Men tilbage til emnet.
Det at være transvestit eller cross-dresser, som det hedder på engelsk, blev faktisk tidligere set som en sygdom. Heldigvis er der sket en stor udvikling på det område, og i 1994 blev transvestisme slettet på WHO's diagnoseliste over sygdomme i Danmark. Det er lidt vildt at tænke på, at det er ikke mere end 13 år siden. Indtil 1967 var det faktisk også strafbart for en mand at færdes på offentlige gader og stræder iført dametøj. Endvidere er transvestitter også blevet betragtet som en seksuel minoritetsgruppe, hvilket i grunden er misvisende, da langt de fleste transvestitter er heteroseksuelle og gennemgående bare er utrolig fascinerede af kvinder. De vil gerne påtage sig den kvindelige rolle og den måde, kvinder lever på. Ifølge undersøgelser anslår man, at ca. 5 % af samtlige voksne mænd er transvestitter eller har tilbøjelighed til at ville klæde sig i dametøj i større eller mindre grad. Hvis de tal stemmer nogenlunde med virkeligheden, betyder det, at ca. 85.000-100.000 mænd i Danmark er transvestitter eller har tilbøjelighed til at være det. Det er jo i grunden ikke så lidt.
Derfor tænkte jeg, at den person, der har skrevet ind til mig, skulle vide, at hendes mand bestemt ikke var den eneste mand i kongeriget med en hang til dametøj. Og når det er tilfældet, kan fru Ensom, som hun underskriver sig, heller ikke være så alene med problematikken. Nu ved jeg jo ikke, hvad fru Ensom beslutter sig til at gøre ved det hele - om hun finder en god parterapeut, som jeg foreslår i mit svar, eller om hun vælger helt at opgive at være i sit ægteskab. Men sikkert er det, at det sagtens kan lade sig gøre for en kvinde at være del af et ægteskab, hvor manden har lyst til at klæde sig som kvinde. Der er mange fortællinger om netop den slags ægteskaber på nettet, og selv om det måske er svært for begge parter at acceptere, at der er en tilbøjelighed, man ikke lige indvier naboen i, så er det altså muligt at leve et dejligt og kærligt liv sammen alligevel.
Kærlig hilsen
Renée
Har du spørgsmål om parforhold, børneopdragelse, sex, usikkerhed - eller hvad der i øvrigt hører livet til - så skriv en mail til Renée på renee@femina.dk
Hvis du er blevet inspireret af Renées klumme, eller bare gerne vil knytte en kommentar til emnet, så giv din mening til kende i vores kommentarfelt herunder.