"Du ser fanta-a-astisk ud!"
Bliver der lidt Scarlett Johansson over mig i den her kjole? Det synes ekspedienten - men efter fem minutters snurren rundt og trækken maven ind, må jeg se sandheden i øjnene: Jeg ligner en ko! Eller som min kæreste så sødt plejer at udtrykke det: "Den dér kjole gør meget lidt for din barm, skat! (eller balder, eller hvad det nu er ...)" Sandheden er ofte ilde hørt, men lige præcis i prøverummet er sandheden et must!
For hvem gider (især i disse tider) bruge formuer på tøj, der kommer til at hænge ubrugt i klædeskabet - eller endnu værre: Får én til at ligne en pølse med buler alle de forkerte steder, uden at nogen tør sige noget? Det har taget mig mange år at finde min stil og acceptere, at jeg hverken kommer til at bære en capribuks (på grund af mine dværgben) eller en taljeret kjole (da jeg ikke ejer en talje) - men sikke en lettelse det er for mit klædeskab og for min økonomi.
På FEMINA.dk kan du finde endnu flere tips, trick og uundværlige modefund. Og det i et prisleje, hvor ALLE kan være med!
God fornøjelse
Camilla