Min indre Rasmus Modsat

Værst var det, da jeg for ni år siden fik mit første barn og derefter stiftede bekendtskab med fænomenet mødregruppe. Pigerne var søde, børnene top nuttede, og alle ideologierne om at være supermor stod i fuldt flor!

Caroline berettede om, hvordan lille William KUN ville sætte gummerne i hendes hjemmelavede, økologiske hirsegrød, Helle havde opfundet et genialt trick med at fryse frugtgrød (igen den hjemmelavede selvfølgelig!) ned i en isterningeform, og jeg ... jeg var ved at skrige! Min dreng levede af Brugsens pulvergrød og frugtmos på glas, og jeg følte mig uduelig og grim og var dybt misundelig på min kæreste, når han hver morgen tog på arbejde for i fred og ro at fordybe sig i sin passion, ledsaget af en kop varm kaffe.

Kort sagt: Jeg hadede at være på barsel og fik klaustrofobi af ikke at kunne sige det højt. Måske har du det på samme måde, når du læser glittede dameblade om "det smarte liv" og forventes at svare på, hvad din passion er, og du ikke tør sige, at det bare er at være glad og være en god mor ... eller du bare ikke kan være med på trippet om at være åh-h-h så biodynamisk og økologisk bevidst.

Moralen må være: Alt med måde - og - der skal være plads til os alle. Så sig din mening og vær med til at give tilværelsen nuancer.

Kærlig hilsen
Camilla