Stil
23. februar 2009

Få en makeover

Gritt Pitz manglede inspiration til at forny sin garderobe og sin stil, og fik hjælp af Feminas stylister til at blive en ny kvinde.
Af: Tina Jensen og Birgit Axelsen
https://imgix.femina.dk/media/391e051b8b0e43a69d2403c80f6591cb.jpg

Foto:Stig Lerche

Gritt Pitz

Arbejder som ticketing agent hos Cathay Pacific Airways.

  • Bor i Sydhavnen i København
  • Er 30 år
  • 162 cm høj
  • Vejer 58 kg
  • Bruger str. 36-38 i tøj
  • Sort er den foretrukne tøjfarve, men altid i bukser.
  • Vil gerne prøve noget med kjoler og i det hele taget have inspiration til en ny stil.

Gritt Pitz efter sin makeover

Efter-billede af Gritt Pitz.

LYS OG LÆKKERT HÅR
Sarah fra Stone synes, at Gritts hår fylder lidt for meget, og at et mere feminint look vil klæde hende. Hun bevarer længden i pandehåret og klipper resten af håret i kortere etager.
Gritts hårfarve er fin, men Sarah vælger at lysne det en smule, så det er lyst og sommerligt.
Det gøres med lidt gyldne striber i toppen. Håret bliver glattet, så frisuren ikke virker for bobbet, og så det syner en smule længere bagtil. Hun anbefaler Gritt at bruge Redkens Blonde Shampoo, der fremhæver de lyse farver og fugter håret, samt at bruge en balsam, der skal i det våde hår, og som fungerer udglattende og holder på frisuren.

DISKRET MAKEUP
Gritts hud har tendens til tørhed, så Christine fra Helena Rubinstein starter med at give Gritts hud en masse fugt og anbefaler en fugtmaske og en øjencreme med masser af C-vitamin.
En primer bliver lagt i hele ansigtet for at gøre huden klar og sørge for, at makeuppen bliver meget jævn.
Dækcreme i samme tone som Gritts hud lægges i øjenkanten. Makeupcremen, der anvendes, er let transparent og naturlig, og pudder over sætter makeuppen.
Christine vælger en grå øjenskygge, der lægges på det yderste af øjenlåget og tones ud med en lysere farve. En turkis øjenblyant tegner øjet op, og en sortgrå mascara gør vipperne ekstra lange. Brynene tegnes op med en brun kohl, og en rosatonet blush giver varme til ansigtet. Læberne tegnes op med en blyant i en brunlig, men diskret farve, da farven er meget naturlig, og tones ud på læberne. En rosa gloss giver et fl ot spil, og til allersidst lægges lidt solskinspudder.

BLÅ KJOLE

Gritt Pitz i blå Jersey kjole til 900 kr.

Jerseykjolen med etager koster 900 kr., og den
store striktrøje i uld/akryl fås til 1.400 kr
- og det smalle bælte koster 300 kr. Alt fra Stella Nova.

COATET KJOLE

Gritt Pitz i sort kjole

Den helt enkle kjole i coatet jersey fås til 1.000 kr. og striktørklædet i coatet uld til 900 kr.
Inderst en ribbluse i bomuld til 600 kr.
De lange smalle ærmer under kjolens vide ærmer giver en afslappet effekt, som klæder Gritt og gør det lettere for hende at vælge kjole i stedet for bukser.
Strømperne er fra Flying A til 169 kr., og støvlerne er set hos Bruno & Joel.

Læs mere om:

Læs også