Selvudvikling
11. december 2008

Støt fattige familier

Julen er overflod af gaver, mad og fester - men ikke for alle. Mange familier har ikke råd til hverken gaver eller julemad. Gå ind og giv et beløb til hjælpeorganisationerne, så de fattigste familier også kan holde jul.
Af: af Mette Rinddal
https://imgix.femina.dk/media/e21ea3b750b642eabadd52d19dd9f7b7.jpg

Foto: Colourbox

JULEHJÆLP FRA MØDREHJÆLPEN
Mødrehjælpen hører også til blandt de organisationer, som uddeler julehjælp til fattige familier.
Deres kampagne er kraftigt inspireret af den populære "Giv en ged"-kampagne, men i stedet for en ged giver man et julegavekort, der lyder på, at en fattig familie i Danmark har modtaget julehjælp.

Donerer du 300 kroner, har du sikret en julegave til ét barn.
600 kroner giver julegaver til to børn.
For 800 kroner sikrer man en juleaften for ét barn og én voksen, mens 1.100 kroner giver en voksen og to børn en glædelig jul.
Alle bidrag - store såvel som små - bliver taget imod med kyshånd.

De får hjælp
Det er Mødrehjælpens socialrådgivere, der vurderer alle, der ansøger om julehjælp. Det gør de for at sikre, at dem, der modtager julehjælpen, også har et reelt behov.
Som udgangspunkt må ansøgernes indkomstniveau ikke overstige kontanthjælpsniveauet.
Mødrehjælpen har begrænsede midler til julehjælp, og som udgangspunkt kan de derfor kun hjælpe dem, der i løbet af året har modtaget rådgivning hos Mødrehjælpen.
Men med denne nye julekampagne håber de på, at der kommer flere penge ind, og at de dermed kan hjælpe flere, som ikke nødvendigvis har modtaget rådgivning.

Du kan læse mere om Mødrehjælpens julehjælp på
www.moedrehjaelpen.dk

SÅDAN STØTTER DU:
Sms: Du giver 100 kroner ved at sende en sms med teksten
MOR til 1231.
Netbank: Du kan overføre dit bidrag til 3001 - 1027 9658.
Giro: Indbetal dit bidrag på giro 1027 9658, eller bestil et girokort på tlf. 3345 8625.
Husk at skrive navn og adresse i meddelelsesfeltet,så Mødrehjælpen kan sende dig julegavekortet.

JULEHJÆLP FRA FRELSENS HÆR
• Frelsens Hær hjælper årligt 6.000 mindre bemidlede familier gennem julen ved at uddele julehjælp.
• Julehjælpen er forskellig fra by til by. Nogle steder består den af et gavekort til Føtex på mellem 500
og 700 kroner. Andre steder er deten kasse med madvarer for samme
beløb. Men værdien kan sagtens være større, eftersom Frelsens Hær gennem flere år har fået doneret alt
- fra chokolade og ænder til lego og billetter til superligakampe.
• Det er primært mindrebemidlede familier, der modtager julehjælp.
• Frelsens Hær hjælper også familier med ferieoplevelser i form af lejrophold eller udflugter til et sommerland. For mange familier er det årets eneste ferieoplevelse.
• Man skal ikke være kristen for at modtage hjælp fra Frelsens Hær.
• Du kan læse mere om Frelsens Hærs julehjælp på www.frelsens-haer.dk

SÅDAN STØTTER DU
Giro: 700 15 68.
Netbank: 4180 - 700 1568.
Alle beløb er velkomne, men husk at mærke indbetalingen "julehjælp", hvis du vil være sikker på, at dine penge går til julevelgørenhed.

Læs mere om:

Læs også