Hvem tager ansvar for de under-ernærede modeller?
Jeg sad en aften og så et program i TV om unge fotomodeller og om modebranchens ansvar for de idealer, de blev presset til at skulle leve op til. Jeg har jo selv en datter, der tænker på at gå den vej, og følte, jeg lige måtte holde mig orienteret. Modebranchen må omfatte både designere, modelbureauer og kunder, tænker jeg. I programmet var det dog kun modelbureauerne, der blev stillet til ansvar. TV er et enkelt medie, man må ikke komplicere historierne for meget, og således skåret ind til benet var der ingen tvivl om, at modebranchen har et stort ansvar i forhold til at have et meget tyndt vægtideal og i forhold til at bruge piger helt ned til 13 år som reklamesøjler for voksen kvindemode.
Der er heller ikke tvivl om, at branchen måske ikke tager deres ansvar helt alvorligt nok, da den ene mindreårige og underernærede model efter den anden stod frem og fortalte om det pres, de havde følt sig udsat for. En tilfældig test under modeugen 2010 viste, at ud af 28 vilkårlige modeller (alle over 16), der gik shows, havde de 27 af dem et BMI på under 18,5. Et BMI på under 18,5 betyder, at man er under sultegrænsen, hvilket alle ved er hamrende usundt og uansvarligt for en ung krop i rivende udvikling. Med andre ord er den føde, man indtager med et sådant BMI, ikke tilstrækkelig til at holde en kanariefugl i live sommeren over. Ifølge udsendelsen har den danske modebranche ikke nogen krav til hverken alder eller BMI, og således så man meget tynde teenagepiger på 13, 14 og 15 år, som deltog i modelkonkurrencer og drømte drømmen om berømmelse.
Det er ikke, fordi jeg skal være dommer over for at have lyst til at deltage i modelkonkurrencer eller afholde dem for den sags skyld. De fleste ved, at det var en sådan, der kickstartede min egen modelkarriere. Men jeg tænker, det er rigtig vigtigt, at branchen er sit ansvar bevidst over for de meget unge og meget nemt manipulerbare piger, og jeg oplevede ærgerligt nok en manglende erkendelse omkring det ansvar hos en del af de interviewede. En anden ting, jeg oplevede, og som jeg synes var besynderligt, var et markant fravær af mor og far. Der var ikke en eneste mor eller far med i programmet, og ingen spurgte pigerne om, hvad deres mor eller far havde sagt og tænkt om deres modeleventyr og deres underernærede kroppe. Det synes jeg virkelig var betænkeligt. Har vi udviklet en kultur, hvor det at være på, det at komme i bladene, at være på TV, har så meget magt, at selv forældre i deres iver kan glemme at tage det ansvar, man skal som forældre?
Og når vi nu snakker ansvar, så er en pige på 13, efter min mening, altså bare for ung til at være involveret i det cirkus, en modelkonkurrence og en decideret modelkarriere repræsenterer, hvorfor en aldersgrænse på det felt unægtelig ville klæde branchen.
Kærlig hilsen
Renée
LÆS OGSÅ:
Camillas hjørne:
First I take Manhattan, then...
