Jeg længes - ergo er jeg

Vi har det hele. Og alligevel er den der ... den der gnavende følelse af, at der mangler noget. Noget ubestemmeligt. Lige præcis DET, der gør os lykkelige. Måske en ny mand, et nyt job, endnu et barn, et hus med have, penge til at rejse noget mere. Kender du følelsen?

Men hvordan kan det være, at vi mennesker er så svære at stille tilfredse? Hvorfor kan vi ikke tage til takke med al den overflod, vi omgiver os med? Ifølge coach Mette Haulund (i ugens tema på side 28) kan det siges så kort her: "Når vi har det hele, keder vi os!" En sætning, der ramte mig lige i maven - for er der noget, jeg er dårlig til, så er det at kede mig. Straks må hullet i tiden fyldes ud - med nye projekter, nye ønsker, nye mål, der skal nås. Men hallo - det er vel egentlig også godt? For havde vi ikke den drivkraft i os, ville hjulene jo gå i stå! Endnu et af livet store paradokser. Kunsten må være - helt banalt - også at kunne finde lykken i længsel. At kunne glædes over at være i bevægelsen, på vej, og ikke kun i at nå selve målet.

Måske ER du allerede i mål, men må i stedet gå i parterapi med din egen rastløshed. Eller omvendt: Omfavne din rastløshed og i stedet bruge den til at lægge din passion i en hobby. Strikning, kajak, sommerhuset, you name it! En ting er sikkert: Lykken er en flygtig følelse, vi aldrig vil kunne indfange permanent. Heller ikke selvom vi får barnet, manden, huset, kroppen. Altså er der kun én vej frem: Omfavn længslen - det må være vejen til lykken.

Kærlig hilsen
Camilla Kjems

LÆS OGSÅ