Slip det og slap af...
SDOSA, SDOSA, SDOSA. Dét lille ord (som ikke findes i ordbøgerne, men er ét, jeg selv har fundet på) havde jeg gentaget en del gange for mig selv hele dagen, inden jeg skulle af sted på dametur til Malaga. Mine to ældste på 16 og 17 år skulle nemlig være alene hjemme en HEL weekend. "Slip det og slap af" betyder det. Jeg var godt tosset på min mand, fordi han havde arrangeret noget i en weekend, jeg havde sat mig på.
Hvem skulle så passe vores børn? Omkring børnene har vi faktisk altid været enige om det meste, men her måtte vore veje altså skilles. Han mente sagtens, de store kunne være alene ... Den mindste ville han selv tage med, og så fes han ellers af til København for at arbejde: - Ha' det nu herre hyggeligt på din dametur til Spanien, sagde han uden bekymringer, mens jeg måtte vikle det ene stykke gaffatape efter det andet om mine hænder for ikke at skrive lange lister og ringe hjem allerede ved ankomsten til Tirstrup Lufthavn på turen derned. Han var ikke i kridthuset, lad bare dét være sagt.
Jeg vil dog sige, at det lykkedes over al forventning at give slip og slappe af. Jeg ringede kun hjem én eneste gang og afholdt mig fra at sende nogen som helst sms'er ... og helt sikkert er det, at jeg kunne have sparet mig selv for alle mine tanker og bekymringer og al den energi, jeg havde brugt på at tænke, om alting nu også var o.k. Holdt de stor fest, blev nogen for fulde, fik de ryddet op, passede de på hinanden?
For da vi alle tre sad på terrassen søndag aften, og jeg spurgte, hvordan alting var gået, og hvordan de havde haft det her i huset uden mig, sagde min søn, at det havde været mega hyggeligt, og min datter svarede: - Jeg har faktisk fundet én, der kan undervise mig i cello, jeg kan begynde allerede onsdag ... og så har jeg også fået booket en tid til mit kørekort, jeg har første time teori i morgen, og så skal jeg til køreprøve to dage efter min fødselsdag ... åh, og for resten så er jeg blevet organdonor ...
Så hey: "Slip det og slap af" var vist en fin sætning lige dér!
Kærlig hilsen
Renée
PS: Det var i øvrigt ikke ikke huden, hun havde tænkt sig at donere væk, det betænksomme barn - for hvis ulykken skete, skulle vi da have et pænt hylster at sige farvel til ...
LÆS OGSÅ:
Camillas hjørne:
Kvinder og kropskamp