Sundhed
15. maj 2013

Frank Jensen deltager i FEMINAs Kvindeløb på søndag i Fælledparken

Overborgmester Frank Jensen har som eneste mand fået lov til at stille til start ved FEMINAs Kvindeløb i Fælledparken den 26. maj, hvor tusindvis af kvinder i deltager i årets store løbefest. Udover at løbe 5 km. vil den motionsglade overborgmester også åbne det populære kvindeløb
Af: Marie Thorsø
Frank Jensen

Igen i år er Femina klar til at byde tusindvis af kvindelige løbere velkommen til årets løbefest, som i år finder sted i København den 26 og 27 maj med start i Fælledparken. Overborgmester i København Frank Jensen vil udover at åbne løbet også tage løbeskoene på og løbe ruten, som eneste mand. (Frank Jensen deltager kun om søndagen).

Når den store løbefest bliver skudt i gang er det med en skøn blanding af hyggeligt samvær, smukke løberuter rundt på Østerbro og omegn, god shopping, lækre goodiebags og flotte præmier. Alle har mulighed for at være med, og løberne kan vælge at løbe enten 5 eller 10 km, eller de kan gå turen på 2,5 km.

Det sociale aspekt er vigtigt i motion
Vi ved det alle sammen: Vi dyrker ofte alt for lidt motion. ”Vi kvinder bruger ofte karriere, børn, og husholdning som undskyldning for ikke at få dyrket nok motion, og målet med FEMINA løbet er netop, at kvinder skal bruge det som motivationsfaktor til at få trænet mere i hverdagen. Det er vigtigt at prioritere motion og få det integreret i hverdagen, og det kan vi hjælpe de danske kvinder med – endda på en social måde. Og netop det sociale aspekt er de kvinder, vi henvender os til, helt vilde med,” fortæller chefredaktør på Femina.

Rekord mange løbebyer
”Vi er stolte over, at vi for 14. gang kan tilbyde de danske kvinder Femina Kvindeløb, og derudover har vi i år rekord mange løbebyer med på vores turne rundt i landet. Vi besøger hele 5 byer i år på vores løbeturne. Det gør også, at vi i år afholder løbene i det meste af Danmark, og jeg glæder mig til at løbe med alle steder og til at møde læserne,” siger FEMINAs chefredaktør Camilla Kjems.
Der er allerede tilmeldt masser af kvinder, og det kommer ikke bag på FEMINA: ”Vi oplever på FEMINA, at sundhed og motion efterspørges, og det er dejligt at se, at det nu følges op med handling,” fortsætter Camilla. Femina Løbet i København skydes i gang søndag den 26. maj kl. 11.00 og mandag den 27. maj kl. 18.30 i Fælledparken.

FEMINA Kvindeløb afvikles for 14. gang i maj 2013, og tilmeldingerne er i fuld gang.
Klik her for at få mere info om kvindeløbet i København >

Fakta om FEMINA Kvindeløb
FEMINA Kvindeløb 2013 er et samarbejde mellem FEMINA, Orienteringsklubben Pan Århus, Københavns Idræts Forening, Slagelse In-Line klub, Herning løbeklub og Aalborg Atletik og Motion.

FEMINA Kvindeløb afholdes i fem større danske byer:

• Aarhus den 12. maj – (Er afholdt)
• København den 26. maj
• København den 27. maj
• Slagelse den 28. maj
• Herning den 29. maj
• Aalborg den 30. maj


I år kan du vælge imellem 3 forskellige ruter:
• 2,5 km gå-rute
• 5 km løberute
• 10 km løberute

Læs også

Bliv medlem af femina+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver ubegrænset adgang til alt indhold.