Pizza med spinat og feta
foto bjørn jakobsen
4 personer
Dej:
2½ dl vand
25 g gær
1 tsk salt
275 g italiensk durummel
Ca. 100 g italiensk hvedemel
Fyld:
2 løg
500 g frossen helbladet spinat
1 fed hvidløg
Salt og peber
2 dl tomatsauce
150 g reven mozzarellaost light
100 g fetaost i terninger
2 tsk oregano
1. Hæld vand i en skål og opløs gæren heri. Tilsæt salt og durummel. Ælt italiensk hvedemel i dejen lidt ad gangen, indtil dejen er glat og smidig.
2. Del dejen i to og rul hvert stykke ud til to aflange dejstykker og læg dem på en bageplade med bagepapir.
3. Skær løgene i skiver. Damp spinaten, afdryp og krydr med presset hvidløg, salt og peber.
4. Top dejstykkerne først med tomatsauce, dernæst mozzarellaost, spinat, løg og fetaost. Krydr med oregano, salt og peber.
5. Tænd ovnen på 225 grader og lad pizzaerne hæve, mens ovnen bliver varm. Bag i ca. 12 min.