Mad
10. oktober 2012Grøntsagsfrikadeller med squash og peanuts
Opskrift: Prøv disse fantastiske og nemme grøntsagsfrikadeller med squash og peanuts, som passer godt til både madpakken og til aftensmaden. En god og nem måde at få flere grøntsager indenbords.
Af: Beagle Iuel-Brockdorff
foto: Bjørn Jakobsen
Squashfrikadeller med peanuts (10-12 stk.)
Ingredienser
1 dl brune ris
Ca. 200 g squash
50 g saltede peanuts
2-3 forårsløg
Lidt persille
2 spsk rugmel
2 æg
Salt, peber
Fremgangsmåde
Kog risene møre i 2 dl vand.
Riv squashen groft og kom i en skål sammen med afkølede ris, grofthakkede peanuts, hakkede forårsløg og persille. Rør rugmel og æg i og krydr med salt og peber.
Form og steg frikadellerne i olie på en pande, ca. 3 min. på hver side.