Popkultur
18. december 2014

18. december - julepynt: Viklede julekugler

Dagens håndplukkede fra redaktionen er en opskrift på fin hjemmelavet julepynt. Her en viklet julekugle.
Af: Emilie Dahm Reimar
Julepynt - viklede julekugler

Foto ogIdé: All over press fingernemt@soendag.dk

Hjemmelavet julepynt: Opskrift på viklede julekugler

Emilie Dahm Reimar, digital chef

https://imgix.femina.dk/portraet-emilie.jpg

Den bedste julepynt er nu engang den hjemmelavede, ik'? Men hvis man nu (som jeg) ikke er den fødte strikker eller tålmodigheden ikke rækker til de store projekter, så er de viklede julekugler et rigtig godt projekt - en slags julepynts svar på "shake'n'bake". Find et par gamle julekugler frem fra gemmerne og genbrug noget restegarn, så kan du få et par splinternye kugler - helt i tidens store strikketrend. God fornøjelse!

Lim garnrester omkring dine gamle julekugler, og lav en sød og anderledes form for julepynt. Kuglerne er nemme at lave og super søde som dekoration i vinduet eller i en skål på bordet.

https://imgix.femina.dk/viklede-julekugler.jpg

Prøv også: Julepynt - fin hjemmestrikket julenisse

Du skal bruge:

Restegarn i fine farver – du bestemmer selv, om kuglerne skal være ensfarvede eller stribede. Lim, julekugler og en saks.

Sådan gør du:

Udvælg en kugle og det garn, du vil bruge. Smør lim på den øverste halvdel af julekuglen, og sæt tråden fast. Sno garnet rundt om kuglen. Vil du have en kugle med striber, så limer du flere garntyper på på én gang. Sørg for, at striberne bliver lige og pæne.
Når du når halvvejs, kan garnet let glide, så der opstår åbninger mellem trådene. Du kan puffe dem på plads med en saks eller lign.
Til sidst klipper du tråden af og limer den fast nederst på kuglen.

Læs mere om:

Læs også