Popkultur
21. juni 2024

Angelina Jolie stjal rampelyset med sin datter under armen på den røde løber

Angelina Jolie imponerede i et overdådigt velourlook, da hun gæstede Tony Awards.
Af: Af Josephine Sjelhøj
angelina jolie

Foto: Mega

Gennem sin succesfulde karriere, der strækker sig over flere årtier, har Angelina Jolie opnået flere milepæle.

Nu kan hun tilføje endnu en stor bedrift til listen.

Søndag aften vandt skuespillerinden nemlig sin allerførste Tony Award for sit arbejde som producer på musicalen ”The Outsiders”.

Til prisfesten dukkede Angelina Jolie op på den røde løber i et look, der uden tvivl var en vinder værdigt.

Stjernen bar en blågrøn, stropløs velourkreation med draperinger foran. Om skuldrene bar hun et langt sjal af det samme materiale som kjolen.

https://imgix.femina.dk/2024-06-20/MEGA1153980_002.jpg

Foto: Mega

Den overdådige kjole fra Versace skinnede flot på den røde løber, hvor Angelina Jolie havde selskab af datteren Vivienne.

https://imgix.femina.dk/2024-06-20/MEGA1153980_017.jpg

Foto: Mega

Artiklen blev første gang udgivet af Billed-Bladet, som også er en del af Aller Media. Dette er en redigeret version.

Læs mere om:

Læs også