Billy Porter skammede sig over sin HIV-diagnose i 14 år. Indtil den dag han fortalte det til sin mor
Foto: Mega
I 2019 vandt 51-årige Billy Porter en Emmy for sin rolle i tv-serien ”Pose”, hvor han spiller en HIV-positiv homoseksuel mand.
Nu fortæller han til magasinet The Hollywood Reporter, at han selv er HIV-positiv.
Det var tilfældigt, at Billy Porter den dag tilbage i 2007 fik taget en HIV-test. Han var egentlig til lægen for noget andet, men tilfældigvis spurgte lægen om, han ville have taget en HIV-test, og det takkede han ja til.
Den kom tilbage positiv.
– Jeg var flov. Jeg skammede mig. Jeg var den statistik, som alle sagde, at jeg ville blive, siger han til magasinet.
Fordi han skammede sig, valgte Billy Porter ikke at fortælle det til sin mor, eller folk han arbejdede med.
Han prøvede at få sin karriere op at køre som skuespiller, og han frygtede, at beskeden om, at han var HIV-positiv kunne spænde ben for ham, da han følte, at den verden i forvejen kan være meget diskriminerende.
Fortalte det til sin mor
Derfor gik der 14 år, hvor han holdt det hemmeligt.
Efter Billy Porter havde været i terapi for at behandle sine traumer gennem livet, som da han blev erklæret HIV-positiv, og han blev gift med sin mand Adam Smith i 2017, besluttede han sig for at fortælle sin mor, at han havde HIV.
Det tyngede ham, at han ikke havde fortalt hans mor om det. Han følte, at hans mor i forvejen havde været igennem meget fordømmelse fra det religiøse fællesskab, som hun var en del af, fordi Billy Porter er homoseksuel.
En dag ringede han hende op og to minutter inde i samtalen kunne hans mor allerede høre, at han ikke lød som sig selv.
Hun sagde: "Hvad er der galt?". Han sagde, "Intet." Hun svarede: "Søn, vær sød at fortælle mig, hvad der er galt."
– Så jeg rev plastret af og fortalte hende det. Hun sagde: ”Du har båret rundt med dette rundt i 14 år? Gør aldrig det igen. Jeg er din mor, jeg elsker dig uanset hvad.”
Nu har Billy Porter også fortalt hele verden, at han har HIV, og det har sat ham fri, fortæller han i interviewet med The Hollywood Reporter.
– Jeg overlevede, så jeg kunne fortælle historien. Det er det, jeg er her for.
– Jeg føler mit hjerte er frit nu. Det har føltes som om en hånd har klemt om mit hjerte i årevis – i årevis – og nu er det hele væk.