Flottefyren, Senioren og Den mellemblonde mor: Kender du bagedyst-typerne?

Ti friske kageentusiaster kommer gående i slowmotion på en allé omkranset af marker, skov og et slot. Den dybe, almenkendte speakerstemme fortæller:

– Ti unikke personligheder kommer med alt, hvad de har lært, for at vise hvad de kan.

– Tænk sig, at jeg står her. At jeg står her, siger en af bagedystdeltagerne.

Det er deres time to shine.

Godt nok er det syvende sæson, men det kunne være hvilken som helst intro fra de snart ni sæsoner, der alle følger den samme formel. I al sin enkelthed går den ud på, at en håndfuld repræsentative (snarere end unikke) udvalgte amatørbagere skal gennemføre en række krævende bagværkskonkurrencer, mens de ruller deres håb og drømme ud i kridhvid fondant.

Tilsyneladende en succesfuld opskrift på et tv-program.

Siden bagedystens begyndelse i 2012 er formatet blevet DR's største familiesucces med en million seere per afsnit. Det er mere end "X Factor" og "Vild med dans", der ellers er favoritter i primetime fredag aften.

Men hvor "Vild med dans" er for de medievante, og "X Factor" er for de få, der kan synge, er "Den Store Bagedyst" for os alle.

Kender du bagedyst-typerne?

Man skal ikke være for fin til at kaste sin kærlighed på det samme som den brede befolkning. Bagedysten er hverken finkultur eller lavkultur — det er fælleskultur. Public service i sin reneste form.

Programmet giver os noget at snakke om på tværs af generationer og afspejler, hvis ikke os selv, så nogen vi kender.

For særligt én ting har kagedramaet lært os. Danskhed kommer i mange nuancer, og man kan være sikker på at møde mindst syv-otte af dem i "Den Store Bagedyst".

Der er godt nok ti deltagere med fra start, men blandt dem er der typisk et par gengangere. Det er for eksempel ikke unormalt at møde flere mellemblonde kvinder, der kunne være støbt i samme form, i den samme sæson.

I bagedysten findes altid bageteltets Senior, der bager kager på kærlighed til børnebørnene og tager nederlag med opløftet pande. Alderen har lært hende et og andet om krisetider.

På listen finder vi blandt andre Rosa fra Glyngøre og Inge, der har lavet den samme kringle i alle årene og holder sig til den.

Minoriteten er en anden arketype, der drypvis doseres i bagedysten. Typisk er det en person med anden etnisk baggrund end dansk eller en homoseksuel mand, der skal minde os om, hvor inkluderende programmet er. Nogle gange med held, andre gange med det modsatte.

Bare tag Gunnars kærlighedskage som eksempel. Da han ”misforstod mandehørmen” og blev sendt hjem, havnede DR i en sand shitstorm og blev beskyldt for at være både heteronormative og homofobiske — stik imod casternes intention.

”Jon fra Bagedysten”

Så er der Den Flamboyante, der griner højt og livsbekræftende, bander og, hvis det går vildt for sig, har en naturstridig hårfarve. Jeg tænker her på Beate, men der er også Iben og Jasmin. Og Katja. I ved, humørbomben fra Sønderjylland, der lavede "Kach" i stedet for kage.

Den Unge, der mestrer alt til perfektion, er selvfølgelig også at finde i teltet. Et år hed hun Luna, et andet Frederikke. Og så var der sæson 7, hvor hun pludselig hed Emil. Fælles for dem alle var, at det var kedeligt og forudsigeligt, når de vandt mesterbagerforklædet gang på gang.

LÆS OGSÅ: Fra sprøjejokes til klimakommentarer: Her er fem ting, den store bagedyst har lært os

Den Mellemblonde Mor er med i alle sæsoner, og ofte i flere personer. Hun bor typisk i provinsen, samler på stel i Mega Mussel og har styr på sit shit. Hun kommer langt, men vinder ikke. Og når chokket har lagt sig, har hun det egentlig okay med bare at være jævn.

Pendanten til hende er selvfølgelig Den Heteroseksuelle Mandemand med brede skuldre, der (på trods af alle odds, fordi wauw) fremtryller fantastiske kager. Hvem husker ikke, at Mette Blomsterberg igen (og igen og igen) blev MEGET overrasket over, at Stefan fra sæson et kunne bage flotte kager, når han nu var sådan et rigtigt mandfolk med store hænder?

Og så er der Flottefyren, der kører charmeoffensiv og smelter chokolade og pigehjerter i lange baner.

Ja, ”Jon fra bagedysten”, det er blandt andre dig, der refereres til. Vidste du godt, at min veninde hentede Tinder, da hun flyttede til Aarhus KUN for at matche med DIG?

Folkelig kagedyst

Analysen af arketyperne står selvfølgelig for egen regning, men noget tyder på, at mosaikken af personligheder skal minde os om, hvem der lever i dette land.

Måske er det netop castingen, det trygge og tilstræbt mangfoldige, som gør bagedysten til mere end en kageduel.

Godt nok er de store følelser og den klassiske opbygning med nederlag og sejre godt tv i sig selv. Jeg mener, det værste, der kan ske, er at kagen styrter sammen, og alligevel tager deltagerne orlov fra deres arbejde, bager den halve nat og drømmer om kage den resterende.

Men det er identifikationen, der for alvor fænger og minder os om, at berømmelse ikke kun er for de rige og kendte. Den er også for os frikadelledanskere.

Det er næsten det samme, som når Mette Frederiksen lægger et billede af sine hjemmebagte kanelsnegle eller leverpostejsmadder på Instagram.

De fleste kan godt gennemskue det politiske spin, men hendes madpakke fik alligevel mere end 17.000 likes, hvilket er en del mere end gennemsnittet af hendes billeder.

Hun forstår at fremstå folkelig, og det samme gør folkene bag "Den Store Bagedyst".

Og så kan det godt være, at diversitetsforståelsen er en smule two-thousand and late. Men det virker jo tilsyneladende.