"Hawk Tuah"-kvinden får klamme beskeder: "De vil se mine fødder"
Foto: Planet Photos/Ritzau Scanpix
Hailey Welch, der er bedst kendt for at stå bag den virale "Hawk Tuah"-video, hvor hun fortæller om sit bedste sexråd, er på kort tid blevet kendt verden over.
Og det har altså både sine fordele og ulemper.
En af bagsiderne af medaljen er, at Hailey Welch nu modtager "klamme" beskeder i sin indbakke på de sociale medier.
Det forklarer hun til TMZ i et nyt interview:
Hvordan ser det ud i din indbakke i de her dage, spørger TMZ's fotograf.
– Ret klamt, svarer Welch og tilføjer:
– De vil have billeder af mine fødder.
Men det kommer altså ikke til at ske, understreger hun overfor TMZ.
Hailey Welch virker til at have alle muligheder foran sig. Eksempelvis har det ikoniske magasin "Rolling Stone" allerede døbt hende "America's sweetheart":
I interviewet spørger fotografen også Hailey Welch, om hun planlægger at få et arbejde indenfor podcast-verdenen, og om hendes fans snart kan se frem til at høre mere fra hende.
Hertil svarer Hailey Welch, at hun har "en del samtaler" med forskellige aktører, som hun kan få arbejde igennem.
Men det er "en overraskelse", hvordan det lander, lader hun forstå.
Pengene vælter ind
Det er helt vildt, hvor hurtigt tingene er gået for den unge kvinde fra USA.
På lidt mere end en uge har hun allerede fået flere end 1,7 millioner følgere på sin Instagram-profil, på trods af der kun er 13 opslag på profilen.
Og hendes indtjening er da også steget markant, må man gå ud fra.
Hailey Welch er nemlig begyndt at sælge merchandise med sit udtryk "Hawk Tuah" på, som ifølge rygter har tjent flere hundrede tusind kroner ind.
Derudover blev hun også for nylig hyret til til at dukke op i New York City til den nette sum af 200.000 kroner.
Her var hun vært på det populære Memory Motel i East Village.
Denne artikel blev første gang bragt af Se og Hør. Dette er en redigeret version.