Foto: Emilie Lærke Henriksen
Fie og hendes kæreste bor tæt på Valby Hallen. Derfor havde han inviteret hende på en date night derinde - til Erotic World. Og det er også her, jeg møder hende.
- Det var ham, der foreslog det, men nu er han lidt genert, siger hun grinende og fortsætter:
- Jeg vil gerne se noget strip, nogle foredrag og måske noget på BDSM scenen bag mig.
Da hun gik rundt i hallen, blev hun overrasket. Hun havde nemlig ikke regnet med at se folk og par i alle aldersgrupper.
Det havde jeg heller ikke.
Jeg havde lagt mærke til de neonpink plakater, der reklamerede for Erotic World. Og jeg var allerede begyndt at danne billeder i mit hoved, inden jeg tog afsted.
Jeg ser egentlig mig selv som et ret bramfrit menneske, der ikke er bange for at snakke åbent om sex.
Det er nok noget med tiden. At jeg er en gen z’er, der i løbet af mit liv har oplevet, hvordan samtalen om sex er blevet mere åben, ærlig og okay.
Man må gerne snakke om sex, man må også gerne onanere. Faktisk ser min omgangskreds og jeg det som en form for selfcare. Det giver ro, er afstressende - og så sover man bedre bagefter.
Jeg følger også lystigt med hos brands som Peech og Klub Venus, der formidler sex på en naturlig og ikke-skamfuld måde.
Men selv om jeg bryster mig af at have et åbent sind med hensyn til sex, så kunne jeg alligevel ikke se mig helt fri fra at være fordomsfuld, når jeg forestillede mig, hvad der mødte mig i Valby hallen.
Jeg forestillede mig en mørk hal, kun oplyst af rødt pornolys, hvor folk i lak, læder og latex hyggede sig - det var nok ikke noget for sådan en som mig.
Men det var ikke helt det, der mødte mig. Faktisk blev jeg først helt i tvivl, om det var et Planet Nusa lagersalg med den lange hale af mennesker, der stod ude foran og trippede for at komme ind.
Hallen var semi-mørk - men der var intet rødt lys. Til gengæld kunne man købe alt fra falske Nike Air Max sneakers, en dildo på størrelse med en halv arm og bland selv-trusser. Et par for 40 kroner og syv par for 200 kroner.
Og så var der Jacoline og Vincent fra Holland, der havde en stand med lys formet som penisser og andre finurligheder. Sådan nogle der smelter ved en lavere temperatur, og derfor kan bruges til at pirre din partner. Smart.
I starten mindede det mig mest af alt om dengang, jeg var på Foodexpo i Messecenter Herning og bevægede mig rundt mellem de forskellige standholdere, der alle var ivrige for at fortælle om deres produkter.
Og jeg var ikke den eneste, der havde det indtryk.
- Det er jo et slags kræmmermarked. Det handler bare om at sælge nogle andre ting, kan man sige, fortæller Gizur.
Ham og hans kone, Lola, var på messen for første gang, fordi de ville prøve noget nyt. Parret er 34 og 38 år og har fem børn.
- Det er interessant, fordi man får et andet indblik, end det man gør i hverdagen, siger Lola og fortsætter:
- Der er så mange muligheder. Vi har for eksempel lige været henne og snakke med en sød dame om vibratorer. Det var spændende, og jeg fik da åbnet mine øjne for noget nyt.
Lola var overrasket over, hvor stille og rolig stemningen var. Der var intet akavet eller unaturligt over det - og der var ingen, der kiggede skævt til hinanden.
Og så var det selvfølgelig ikke alt, der mindede om madmessen i Herning.
I hallen var der en swingerklub, hvor man kunne købe adgang som par. Der var glory holes og vinduespartier, hvor folk kunne ligge og vise deres kønsdele frem. Du kunne købe en lapdance eller se mandestrip i Ladies Lounge. Der var noget for enhver smag.
Jeg stod foran den store scene, der mest af alt mindede om et mobildiskotek. Sådan en med blåt og grønt lys i toppen, to skærme så alle kan se stripperne, samtidig med at der bankede Pony med Ginuwine for fuld bas ud af højtalerne.
Her mødte jeg veninderne Anna og Charlene på 19 år. De havde været her før, da det blev afholdt i foråret. Og der havde de fået sig noget af et kulturchok. Men alligevel valgte de at tage afsted igen, fordi de var vilde med den åbenhed, folk havde omkring sex.
- Vi havde en fest, fordi der var alle mulige sexaspekter, som man måske ikke engang vidste fandtes. Der er jo både terapi, roleplay og shows, siger Charlene.
Pigerne var sammen med et vennepar, og de havde planer om at skulle se en masse shows, købe lidt tøj og måske en vibrator eller to.
- Jeg tror, at mange har et indtryk af, at det er mega ekstremt, men det er egentlig ret chilleren.
Efter at have fået nok af The Weeknd, strip og bas, bevægede jeg mig lidt videre fra den store scene. På min vej faldt jeg over en hvalpegård, hvor en fuldvoksen mand klædt ud som hund sad på alle fire. Det var Puppy Danmarks stand.
Jeg faldt i snak med en af standejerne, prøvede at finde ud af, hvorfor man klæder sig ud og agerer som en hund.
Han forklarede mig, at det handler om ro. Om at være til stede i nuet, komme ud af sit hoved og lægge al hverdagens stress jag - og måske diagnoser - fra sig. Bare eksistere.
Og her gik jeg og var bange for, at jeg ikke ville have en eneste ting til fælles med folk på messen. Men ro, det tror jeg er noget, de fleste af os stræber efter.
Jeg slangede mig ind og ud mellem par, der lignede Hr. og Fru Danmark, kvinder med afbleget hår og store læber, den almene provins-dansker i ankelsokker, grupperne af drenge der ikke helt kunne lade være med at fnise og parrene på 60 plus, der gik og holdt i hånden.
Da jeg nåede ned i den anden ende af hallen, blev jeg mødt af BDSM scenen. Her stod en mand og bandt en letpåklædt kvinde i reb.
Lige ved siden af scenen, var der en form for telt med workshops. Jeg kunne høre smæk derindefra. Efterfølgende kom et par kvinder iklædt flot lingeri og røde baller gående forbi mig.
Jeg fik en følelse af, at der var plads til alle. Om man havde blåt hår eller blowout, var iklædt et ternet jakkesæt eller fuld latex og halsbånd.
På min færd videre stoppede jeg ved en smilende kvinde, der stod i en stand, hvor man selv kunne prøve at blive bundet.
Hun spurgte, om jeg havde lyst til at prøve. Det havde jeg ikke, jeg var mere interesseret i, hvorfor andre har lyst til det.
Hun forklarer mig, at hun blandt andet gør det for at få ro i hovedet.
Og det var jo en genganger, den med roen. For den havde jeg lige hørt ovre ved Puppy Danmark.
- Når du bliver bundet af en anden, bliver du nødt til at slippe kontrollen helt, komme ud af dit hoved og bare eksistere.
Det ramte mig. Fordi jeg kunne relatere.
For i et samfund hvor vi alle sammen kører med 200 kilometer i timen, hvor det at tage lur er blevet en forretning, vil jeg påstå, at vi alle sammen jagter roen - på den ene eller den anden måde.
Om den så kommer gennem meditation, all inclusive ferie, løbeture eller reb, det er vel i og for sig fuldstændig ligegyldigt, så længe vi finder den.
