Popkultur
5. december 2024

Iben Hjejle fortæller, hvordan hun vil bruge de 50.000, hun lige har vundet: "Det er breaking news"

Iben Hjejle modtog mandag eftermiddag Teaterpokalen 2024, og med den følger et pengebeløb på 50.000 kroner.
Af: Laura Dalgård Hansen
Iben Hjejle

Foto: Søren Jul Lamberth

Mandag var en ganske særlig dag for Iben Hjejle, for her skulle vinderen af Teaterpokalen 2024 afsløres.

Prismodtageren vælges af Foreningen Danske Teaterjournalister, og valget faldt på den 53-årige skuespiller, der i år har været aktuel i både ”Lægen” på Folketeatret og ”Hvem er bange for Virginia Woolf?” på Teatret ved Sorte Hest.

- Det er meget, meget stort. Jeg er meget glad og meget lykkelig, sagde Iben Hjejle efter prisoverrækkelsen.

Med hæderen følger et flot sølvfad samt 50.000 kroner. Skuespilleren har allerede en plan for, hvordan pengene skal bruges.

https://imgix.femina.dk/2024-12-04/20241202-Teaterpokalen-2024-BB-104_1SL4570.jpg

Foto: Søren Jul Lamberth

- Det er breaking news, for jeg har ikke rigtig talt med nogen om det, men jeg tror, jeg skal bruge dem på en uddannelse, så jeg måske kan komme til at undervise. Jeg kunne for første gang i mit liv godt tænke mig at undervise. Hele min slægt har jo, hvis de ikke er blevet kunstnere eller gøglere, været undervisere. Det skal jeg prøve nu. Jeg kan ikke sige mere end det, afslørede Iben Hjejle.

Hendes far var folkeskolelærer og skuespiller, mens hendes mor var gymnasielærer.

Læs mere om:

Læs også