Jeg bliver ikke mindre feminist af at synge med på ”Sut den op fra slap”

Dette er en kommentar. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Jeg har planer om at stå med en øl i hånden og skråle med på den ene sang efter den anden fredag aften, når Suspekt spiller koncert på Refshaleøen.

Det samme gjorde jeg sidste år, da de spillede i Parken, og jeg var hæs i flere dage efter.

Jeg er ikke bleg for at melde mig på banen i feministiske debatter.

Jeg har brugt en stor del af min studietid på emner inden for intersektionel ligestilling og kønsforskning, og jeg synes den nyere bølge af seksuel frigørelse bidrager med en masse vigtigt. Med andre ord, jeg er feminist, og jeg er stolt af det.

Og så kan jeg mange af Suspekts tekster og skråler med glæde med. Det oplever jeg, at mange ikke forstår.

Med sangtitler som ”Sut den op fra slap”, ”Bollede hende i går” og ”Hvem er en… kælling?” kan jeg godt forstå forvirringen. For hvordan kan jeg være feminist og samtidig synge med på tekster, der kan virke nedladende og undertrykkende?

Jeg kan da også godt nogle gange selv føle den tvivl.

En tvivl der især blussede op denne sommer, da sangen ”Flere mål, 4-0” blev udgivet op til EM. Med et omkvæd der gentager ”Flere øl, flere mål. Store patter, 4-0”, var der alligevel noget, der blev tricket i mig.

Måske skyldes det, at jeg under mit studie har arbejdet med, hvordan kulturen i og omkring fodbold er særlig maskulin – og hvordan vi kan forsøge at skabe en anderledes og mere inkluderende fodboldkultur.

Jeg er desuden selv tidligere ”fodbold-pige”, og jeg kan da også huske, hvordan der blev råbt ”store patter” efter drengenes kampe i de begyndende teenageår.

Jeg er ikke den eneste der reagerede på den nye fodboldsang. Efter DBU inviterede Suspekt til Stuttgart i juni måned blev der skrevet et debatindlæg i Berlingske. Et debatindlæg der blandt andet affødte kommentarer fra Henriette Laursen, direktør for Kvinfo:

”DBU vil gerne udvikle kvindefodbold og tilskuerpotentialet. Det hjælper det her ikke på,” sagde hun til DR.dk tilbage i juni måned.

Jeg er enig i, at det nok ikke ligefrem har en gavnlig effekt for kvindefodbold, når DBU opfordrer til at synge ”store patter” til en landskamp. Men hvordan kan jeg så forsvare stadig at købe billetter til fredagens koncert?

For mig er svaret ganske simpelt. Det handler om frigørelse.

Ja, du læste rigtigt, selvom det måske virker modstridende. Det føles stærkt og empowering, når jeg står og synger med. Jeg tror det skyldes en kombination af flere ting:

For det første er det univers, som Suspekt bygger op én stor fuck-finger til dyderne, og alle de rammer vi normalt skal agere indenfor. Det giver derfor mulighed for at bryde med det pæn-pige syndrom, jeg ellers kan mærke som en tung kappe, der forsøges presset ned over mig konstant.

For det andet så er der i flere af deres tekster indlejret et modsatrettet magtforhold, hvor det også ofte er kvinden, der har magten og hvor der kommenteres på mandens seksuelle udfordringer, for eksempel impotens.

Derved bryder teksterne, på deres egen helt måde, med den toksiske maskulinitet (selvom de trods alt også er med til at bidrage til den, I know).

Og for det tredje så har det gjort en stor forskel for mig, at kvindelige kunstnere som Tessa og Sjuusk også er begyndt at indtage scenen. De står på én og samme tid som medspillere og modpart til Suspekt, og vigtigheden af deres repræsentation i genren kan for mig ikke undervurderes.

Når alt det er blevet sagt, hvorfor er det så, at jeg mener, jeg ikke bliver mindre feminist af at synge med på ”Sut den op for slap”?

Helt simpelt fordi det er mit valg.