Kessler-parret deler kæmpe nyhed
Foto: Hanne Juul
Kessler-klanen er vokset!
Mikkel og Lea Hvidt Kessler er nemlig blevet forældre endnu en gang.
Det fortæller den 35-årige boksehustru sine 76.000 følgere på Instagram.
- Den 20/11 ramte den reneste magi endnu engang vores familie, vores fine lille pige kom til verden i det smukkeste snevejr, skriver Lea Hvidt Kessler i et opslag, hvor den lille dame vises frem fra sin autostol.
- Vi er så taknemmelig for at den dejligste lillesøster er landet sikkert hos os, hun er længe ventet og allerede højt elsket.
I juni meddelte Lea Hvidt Kessler, at baby nummer fire var "den store finale", og vi kan således med lidt forsigtighed antage, at der denne gang er tale om den sidste familietilføjelse.
Senest blev parret forældre til sønnen Helios, der kom til verden i 2019. Derudover er de også fortældre til datteren Rosa-Lia fra 2015 og sønnen Romeo, der blev født i 2013.
Denne artikel blev første gang bragt af Se og Hør, der også er ejet af Aller Media. Dette er en redigeret version.