Popkultur
1. oktober 2024

Konen syntes, maleriet i stuen var ’skrækkeligt’: Nu viser det sig, at det nok er malet af Picasso

Picasso-maleri, som blev fundet af en italiensk brugthandler i 1962, viser sig nu at være 6 millioner euro værd.
Af: Kathrine Bækgaard Gade
picasso

Foto: AFP/Ritzau Scanpix

I årtier har der hængt et portræt i Andrea Lo Rossos barndomshjem i Italien. Rammen er billig og portrættet af en kvinde.

”Min mor ville ikke beholde det – hun blev ved med at sige, at det var skrækkeligt,” fortæller Andrea Lo Rosso i dag til The Guardian.

Måske var det derfor, at familien flere gange overvejede at skille sig af med værket, som eksperter nu hævder, er malet af selveste Pablo Picasso. Og har dermed en værdi af 6 milioner euro.

Så det var nok i virkeligheden en rigtig god beslutning at lade portrættet blive hængende.

Gennem hele sin opvækst har en spirende mistanke slået rod i Andrea Lo Rosso. Og han har længe undret sig. Kunne maleriet mon været et originalt værk? Signaturen i det øverste venstre hjørne tydede i hvert fald gevaldigt på det.

”Min far var fra Capri og samlede på skrammel, som han solgte videre for nærmest ingenting. Han fandt maleriet, før jeg overhovedet var blevet født, og anede ikke hvem Picasso var. Han var ikke en særligt kultiveret person,” fortæller Andrea Lo Rosso.

Den er god nok

Efter flere års undersøgelse og hjælp fra blandt andet kunstdetektiven Maurizio Seracini, tyder alt på, at mistanken var reel. Efter flere måneders arbejde har grafolog Cinzia Altieri i hvert fald verificeret signaturen. Og han er ikke i tvivl: Den er god nok.

I sidste ende er det dog den såkaldte ‘Picasso Foundation’ i Málaga, som skal vurdere værkets ægthed. Og selv efter flere henvendelser virker de ikke umiddelbart interesseret. Picasso producerede nemlig mere end 14.000 værker, og fonden modtager flere hundrede beskeder om dagen.

Værket fra Andrea Lo Rossos barndomshjem er formentligt blevet malet mellem 1930 og 1936. Det portrætterer efter sigende Dora Maar, som selv var fotograf og maler – og en af Picassos elskerinder og muser.

Der findes faktisk allerede en version af netop det portræt. ‘Buste de femme (Dora Maar)’ har sin egen fascinerende historie. Portrættet blev malet i 1938, og i 1999 blev det stjålet fra en Saudi sheikh’s yacht. I følge BBC fandt “kunstverdenens Indiana Jones” maleriet 20 år senere.

Men det er ikke utænkeligt, at der findes to versioner. Og Andrea Lo Rosso er ifølge ham selv egentlig bare på jagt efter sandheden

“Vi er bare en helt normal familie, og vores mål har altid været at etablere sandheden. Vi er ikke interesseret i at, at tjene penge på det,” udtaler han.

Læs mere om:

Læs også