Popkultur
28. marts 2025

Michael og Jeanette fra 'Gift ved første blik': "Det bliver den videste oplevelse for os begge to"

Michael og Jeanette fra "Gift ved første blik" pakker kufferterne og tager på den vildeste kærlighedsferie.
Af: Simone Løvstad Kristensen
Gift ved første blik

Foto: Mikael Rieck

De blev gift for rullende kameraer, og lige siden har kærligheden blomstret for ægteparret Jeanette og Michael, der fandt hinanden i DR-programmet ”Gift ved første blik”.

De elsker at prioritere tid med hinanden og har været på flere rejser, efter at de i programmet var på bryllupsrejse.

Nu har Jeanette delt på Instagram, at de igen pakker kufferterne og drager afsted mod varmere himmelstrøg. Ifølge ægteparret skal de på deres vildeste rejse hidtil.

De rejser nemlig afsted i en hel måned, hvor turen går til Argentina med fly, og herfra skal de sejle hjem på et krydstogtskib, fortæller hun.

”Det bliver den videste oplevelse for os begge to!”, jubler Jeanette og tilføjer, at hun aldrig før har prøvet at være så lang tid væk fra sit arbejde.

Michael og Jeanette har tidligere meldt ud, at de ønsker at holde en stor bryllupsfest igen, men de har lige nu sat planerne på pause.

Denne artikel blev først bragt hos Billed-Bladet, som også ejes af Aller Media. Dette er en redigeret version.

Læs også