Når de spørger om lov, før de læner sig ind, sætter de et flot og sexet eksempel til efterfølgelse, siger kulturformidler

Skal man spørge om lov, før man kysser? Eller bare læne sig ind og go for it? Hvad med at skrive en meget direkte hentydning på et stykke papir?

Dette års udgave af dating- og realityprogrammet “Bachelorette” på TV 2 har i flere afsnit nu kredset om det store spørgsmål: To kiss or not to kiss.

Konkret har vi nu været vidne til kys med og uden samtykke og reaktioner på begge dele. Mange af mændene har helt styr på at mærke stemningen, og flere spørger om lov, inden de læner sig ind mod de to kvinder med spidsede læber. Enkelte halter tilsyneladende efter.

Et åbenlyst eksempel på sidstnævnte er, da Peter pludselig kysser Sofie under en snak til “mingling”. Ifølge ham, fordi han mærkede nogle “signaler”. Sofie har efterfølgende beskrevet det som grænseoverskridende.

I lang tid – og særligt nok siden vi i januar 2021 fik en samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse i straffeloven – har der været debat om, hvorvidt det er sexet at bede om samtykke til sex, kys eller anden nærkontakt.

Mathilde Anhøj, kulturformidler med speciale i køn og populærkultur, beskriver, at det måske skyldes, at nogle forbinder det med en formel anmodning midt i et intimt øjeblik.

– Men i “Bachelorette 2024” ser man faktisk igen og igen, hvordan samtykke kan være både sexet, flirtende og pirrende – samtidig med, at mere gammeldags tilnærmelser – såsom et uinviteret kys – kan være helt utroligt cringe og ikke spor sexet overhovedet.

– Og det er nok med samtykke som med så meget andet: Øvelse gør mester – og programmet sætter et flot og sexet eksempel til efterfølgelse.

Ifølge Mathilde Anhøj befinder “Bachelorette” sig, ligesom al anden underholdning, i et knudepunkt mellem at afspejle vores kultur og påvirke den.

I dette tilfælde drejer det sig specifikt om vores datingkultur og kønsnormer.

– Vi følger med i, hvilken adfærd der bliver belønnet, og hvilken adfærd der bliver straffet. Hvad er sejt, sødt og sexet? Med andre ord: Hvem får prinsessen og det halve kongerige, siger hun.

Hun henviser til eventyret Klods Hans, hvor de fine, velklædte og lærde mænd ser sig udkonkurreret af den yngre, “frække” lillebror.

– I eventyret “Bachelorette 2024” ser det ud til, at den venlige, nysgerrige, humoristiske, socialt intelligente og følelsesmæssigt åbne mand løber med datingsejren, mens de dominerende, aggressive mænd bliver sendt hjem igen – bogstaveligt talt. Og det giver måske et meget akkurat øjebliksbillede af, hvad man som kvinde forventer af en mand – og af en date – i 2024, påpeger hun.

Efter Peters uinviterede kys, fortæller Sofie på bagkant, at det gik for stærkt for hende. Alligevel giver hun ham en chance (læs: rose) mere, fordi hun har brug for at lade oplevelsen bundfælde sig.

Men det bliver alligevel dråben, at Peter direkte afviser at fortryde at have kysset Sofie uden hendes samtykke dertil. Han bliver sendt hjem ved førstkommende roseceremoni – og det samme gør Lukas, der forsøgte at lokke et kys ud af Lissa kort forinden ved at spørge hende om det via en lille seddel.

Skuffelsen var tydelig i hans reaktion, da hun sagde nej tak, og den manglende omfavnelse af Lissas valg resulterede i hans returbillet til Danmark.

– Idet mændene sendes ud, sender Sofie og Lissa samtidig et stærkt budskab til alle os, der ser med: Vi belønner ikke det grænseoverskridende initiativ – og kan man ikke sige undskyld for sin seksuelle aggression og grænseoverskridende adfærd – ja, så er man ude, siger Mathilde Anhøj.

Ifølge hende er det en nyere ting at gøre – og se – i populærkulturen. De film og serier, vi er vokset op med, har sjældent portrætteret samme eksempel. Aladdin spurgte heller ikke Jasmin, om han måtte kysse hende.

– At manden læner sig ind og kysser har tusindvis af år på bagen. Det er som et parringsritual. Men man kan faktisk godt spørge på en sexet måde. Det er måske sværere at forestille sig udefra, fordi vi ikke har nok eksempler på det i vores popkulturelle tapet.

Derfor viser “Bachelorette” sig mere moderne – men samtidig er det billigt købt taget i betragtning af hvor mange strukturer i programmet, der absolut ikke er moderne, ifølge Mathilde Anhøj.

Programmet har blandt andet konkurrenceelementer, der vækker mindelser om skurken og helten, der kæmper om prinsessen, siger hun.

– De spillignende strukturer og symboler får mændene til at diskutere kærligheden som et computerspil, hvor man kan vinde dates, roser og nøgler, der er med til at definere, om man kommer videre til næste ”level” eller bliver sendt hjem.

Men de rigtige helte skal vi finde et andet sted – nemlig hos Lissa og Sofie, siger Mathilde Anhøj. Det er de to “Bachelorettes”, der som vaskeægte feministiske helte med deres naturlige reaktioner viser os, at det er okay både at reagere i øjeblikket og på bagkant, hvis noget føles forkert.