Popkultur
31. januar 2025

Ny besked dukket op: Justin Baldoni siger undskyld til Blake Lively

Han undskylder for sin reaktion på en specifik scene i ‘It Ends With Us’.
Af: Louise Elly Meyer
Blake lively it ends with us

Foto: Mega

Det er efterhånden tæt på umuligt at finde ud af, hvad der er op og ned i fejden mellem skuespiller Blake Lively og instruktør Justin Baldoni. Og nu er der kommet nyt materiale fra miseren frem i lyset.

Nærmere præcist drejer det sig om en telefonsvarerbesked, som Justin Baldoni har lagt til Blake Lively. Det er Daily Mail US, der er kommer i besiddelse af lydklippet.

– Jeg er langt fra perfekt. Jeg er en mand med mangler, hvilket min kone kan bevidne, siger Baldoni i beskeden.

– Jeg kommer til at fucke up. Jeg kommer til at sige det forkerte. Jeg kommer til at putte min fod i min mund. Jeg kommer til at pisse dig af, sandsynligvis, men jeg vil altid undskylde og finde min vej tilbage til centrum. Det er én ting, jeg kan forsikre dig om. Jeg er ked af, at jeg fik dig til at føle på den måde.

Den specifikke undskyldning bunder angiveligt i, at Justin Baldoni angiveligt skulle have givet Blake Lively en bramfri kritik af hendes version af den såkaldte tagterrassescene, der senere er blevet berømt og berygtet.

Rumors of Trouble Between Justin Baldoni and Blake Lively Swirl As He Does Not Pose with Blake at "It Ends With Us Premeire", Blake posed with other guests and castmates and Justin posed with his family and one fan in a wheelchair. The carpet also flooded due to torrential rain storms and the foliage on the backdrop had to be adjusted by Blake. 06 Aug 2024 Pictured: Justin Baldoni. Photo credit: RCF / MEGA TheMegaAgency.com +1 888 505 6342 (Mega Agency TagID: MEGA1183527_016.jpg) [Photo via Mega Agency]

Justin Baldoni til New York-premieren på ‘It Ends With Us’.

Foto: RCF / MEGA

Det er nemlig i denne scene, at hovedpersoner Lily og Ryle – spillet af Lively og Baldoni – bliver forelskede i hinanden i ‘It Ends With Us’.

Biograffilmen ‘It Ends With Us’ havde premiere i august 2024, og siden har sagen mellem Blake Lively og Justin Baldoni kun vokset sig større.

Blake Lively har blandt andet anklaget Justin Baldoni for seksuel chikane. Hun har ligeledes anklaget ham og hans pr-folk for at have skabt en mediestorm imod hende. Lively har både indgivet juridiske klager og sagsøgt Baldoni og hans produktionsselskab.

Sidenhen har Justin Baldoni sagsøgt The New York Times for ‘forkerte fremstillinger’ i sagen i en artikel, der afslører en sms-korrespondance mellem ham og Lively, og han kræver en astronomisk erstatning på i omegnen af 1,8 milliarder danske kroner.

Om miseren ender i retten, er endnu uvist.

Læs mere om:

Læs også