Rejser
19. september 2011

3 perler i Gard, Sydfrankrig

Vi viser vej til 3 skønne steder at bo i departementet Gard, Sydfrankrig, hvad enten du er til B&B eller hoteller, der oser af personlighed. Få også 5 nyttige tips til oplevelser i området.
Af: Hanne Høiberg
https://imgix.femina.dk/media/123d540b21f04dadbb271c2a2aada88c.jpg

Foto: Hanne Høiberg

En århundredgammel gård ved foden af Cévennerbjergene, en landejendom i den frodige Rhônedal eller en håndfuld sammenbyggede middelalderhuse, indrettet til byhotel… Tag med til Gard-depardementet i Lanquedoc-Roussillion og få masser af gode tip - både til B&B's og hoteller, der oser af personlighed.

5 tip til oplevelser i Gard + 3 skønne hoteller

Her får du 5 nyttige tip til oplevelser i Gard. Nederst i artiklen finder du galleriet med 3 skønne hoteller, som vil være prikken over i'et på et vellykket besøg i området.

1. Provence - men billigere...

Naturen, stemningen, byerne, maden, vinene… det hele ligner naboen Provence,
som ligger på den anden side af Rhônen. Blot ikke priserne. De er generelt lavere i
Gard.

2. Økologisk vin i topkvalitet

Økologisk vin i topkvalitet får du hos Denise Compagne på Domanie Tavernel.
Hun begyndte at dyrke økologisk for mere en 20 år siden - »før det moderne«. -
Dengang syntes folk af princip, vinen var dårlig.

Nu, hvor vi får medaljer for vores kvalitet, er alle meget stolte af os, fortæller hun.
Vingården er åben for besøg mandag-fredag fra kl. 9-12 og kl. 14-18, lørdag fra
kl. 9-12. Route de Rourques, 30300 Beaucaire, www.domaine-tavernel.com

3. Eksotiske planter

Er du vild med bambus og andre eksotiske planter fra Kina, Japan, Himalaya
og Nordamerika, skulle du besøge La Bambouserai, 50 kilometer nordvest for
Nîmes. www.bambouseraie.com

4. Lej en bil i lufthavnen

Hvis ikke du kører selv, er det lettest at flyve f.eks. med Cimber Air til Montpellier
www.cimber.dk og leje en bil i lufthavnen. Bemærk: Cimber Air flyver kun til udgangen af september.

5. Mere info...

Tjek www.tourismegard.com, det lokale turistsite, hvis du vil vide mere om Gard.
Sitet findes også i engelsk version.

Læs også