4 apps, der gør din bilferie (endnu) mere klimavenlig
foto: EasyPark
Kør-selv-ferier. Hvem af os husker ikke at sidde på bagsædet af den gamle Ford Fiesta som barn, med mor og far foran, udstyret med vejkort, kassettebånd og kaffe i termokanden, på vej ned gennem Europa ad de tyske motorveje? Det var tider!
I dag har flytrafikken i stigende grad overhalet bilferierne, men faktisk er det stadig omkring en femtedel af vores udenlandsferier, der bliver foretaget i bil.
Og der er da noget skønt over at se landskabet forandre sig, jo længere ned gennem Europa, man kommer, for ikke at tale om, at samvittigheden trods alt bliver lidt renere af at tage bilen frem for flyet.
Faktisk findes der helt konkrete tal på, hvor meget CO2, du sparer ved at tage bilen frem for flyet*: Med fly udledes 223 gram CO2 pr. km., mens bilens CO2-aftryk er noget lavere, nemlig 160 gram CO2 pr. kilometer . Bus og tog hører til i den laveste ende af skalaen med henholdsvis 27 og 37 gram CO2 pr. kilometer. Og cyklen – ja, den er jo en sand helgen med 0 gram CO2 pr. kilometer!
LÆS OGSÅ: Test dig selv: Hvilken europæisk storby passer til dig?
Men når I er på vej – eller er fremme på jeres feriedestination, er der faktisk flere ting, der kan bidrage til at gøre ferien lidt grønnere. Parkeringsselskabet EasyPark har samlet fire apps, der kan gøre bilferien lidt grønnere:
1. EasyPark
Det kan være en lille smule angstprovokerende at skulle køre af motorvejen og ind i en udenlandsk storby med flersporede veje, ensretning og dyttende biler, og så også lige skulle holde øje med en egnet parkeringsplads. Easyparks app er i brug over det meste af Europa, og på appen kan du finde parkeringspladser tæt på din destination. Så slipper I for at skulle cirkle rundt i tusind år for at lede efter en p-plads – og dermed bruge endnu mere brændstof.
App Store: https://itunes.apple.com/dk/app/easypark/id449594317?l=da&mt=8
Google Play: https://play.google.com/store/apps/details?id=net.easypark.android&hl=da
2. Happy Cow
Rigtig mange af os er kommet med plantebølgen og har intentioner om at skære i vores kødforbrug. Og heldigvis er det også muligt at gøre det, selvom man er på ferie. Appen Happy Cow viser vej til over 90.000 restauranter, der er enten veganske, vegetariske, plantebaserede eller glutenfri. Søg i det område, du befinder dig i, læs anmeldelser fra andre brugere, og vælg restauranter, der passer til jeres ønsker.
App Store: https://itunes.apple.com/us/app/happycow-find-vegan-food/id435871950?mt=8
Google Play: https://play.google.com/store/apps/details?id=com.hcceg.veg.compassionfree&hl=da
3. Donkey Republic
Er det storbyferie, I er på, så kan cykler være en rigtig sjov og anderledes måde at opleve byen på. Donkey Republic-app’en giver et overblik over, hvor der er ledige cykler, I kan leje.
App Store: https://itunes.apple.com/us/app/donkey-republic/id933526449?mt=8
Google Play: https://play.google.com/store/apps/details?id=com.donkeyrepublic.bike.android&hl=da
4. EQ Ready
Vil en elbil eller hybridbil passe godt til jeres behov – både i dagligdagen og på ferier? Appen EQ Ready, der er udviklet af Mercedes Benz, analyserer igennem en periode din kørsel på daglig basis, og sammenholder dine data med forskellige parametre for el- og hybridbiler.
App Store: https://itunes.apple.com/dk/app/eq-ready/id1256443583?l=da&mt=8 (link fjernet)
Google Play: https://play.google.com/store/apps/details?id=com.daimler.eqstar.android&hl=da (link fjernet)
*Tal fra sammenligningstjenesten www.greenmatch.dk
Kilde: EasyPark