Bjergvandring for begyndere

Solen banker ned fra en dybblå himmel, luften er klar og boblende ren og vi går stødt og roligt opad.

Godt at vide:

• Juli, august og september er højsæson for bjergvandring.
• Planlæg ruten efter form og temperament. Randonnée er fysisk krævende, men der er ruter til alle niveauer.
• Tjek vejrudsigten og vær forberedt på at vende om, hvis det trækker op til storm.
• Gode vandrestøvler er et must.
• Hav altid varmt tøj/regntøj med i rygsækken.
• Solcreme med høj faktor og gerne en hat. Solen tager godt fat i højderne.
  

Stien følger bjergsiden i siksak og på tværs. Først gennem skov med blomstrende skråninger, siden til åbne sætere, hvor det nyslåede hø dufter så krydret sødt, at jeg nærmest bliver salig.

Og hele tiden har vi det hvide Mont Blanc-massiv som en prægtig kulisse på højre side.

»Vi« er skribenten, hendes mand og 2 rigtig gode venner. Vi har vandret sammen i Haute Savoie før, men udelukkende ud og hjem samme dag.

Nu er vi på vores første rigtige tur med overnatning i et refuge, en ret så rustik bjerghytte.

Derfor er rygsækkene større end normalt. Og derfor er vi lidt spændt på, hvad dagen - og natten - vil bringe.

At vi har valgt denne del af det sydøstlige Frankrig, ikke langt fra Genève på grænsen til Schweiz og Italien, har den enkle forklaring, at det er her, vi tit står på ski om vinteren. Så vi kender byer og bjerge, om end klædt i hvidt.

Selv om vi har kort og beskrivelser af de forskellige vandreruter, gør dét planlægningen meget mere overskuelig.

Vi har valgt at følge en lille bitte bid af den legendariske 2.500 km lange GR5-rute, Grand Randonnée Cinq, der går fra Hoek van Holland ved Nordsøen til Nice ved Middelhavet.

Specielt dette område, der indgår i Passy naturreservatet, er kendt for sine betagende grønne Heidi-landskaber med græssende brune Abondance-køer flankeret af sne- og gletsjerklædte bjerge.

På vej mod 2.000 meters højde

Bilen er parkeret ved Plaine Joux, og vi regner med at nå dagens mål, Refuge de Moëde-Anterne, små 1.000 meter højere oppe i løbet af 4-5 timer.

Bestemt ikke nogen lang dagsmarch, men der skal også være tid til at nyde det - til at spise en god frokost af medbragt baguette, paté og ost.

Og, specielt for mig, til at svømme hen over alle de blomster og planter, jeg ellers køber i dyre domme på planteskolen. Men det er selvfølgelig her, mange af dem stammer fra.

Hele bjergsider med dybblå stormhat, mens den spinkle stjerneskærm vokser på de åbne sætere sammen med sporebaldrian, margeritter, meterhøj gul ensian og en masse andre, jeg ikke kender navnet på.

Jesper, der er jæger, spotter til gengæld både et par gemser på en bjergside og en flok murmeldyr på en gruppe flade sten i en flod.

Stierne, vi går ad, er tydeligt afmærkede, og efterhånden som vi kommer højere op, bliver landskabet mere barsk. Nu er det bare græs og skærver, forrevne klipper og dybe slugter.

Vi fortsætter stødt opad, holder indimellem en vandpause, så ellers videre i en god rytme.

Indimellem møder vi andre vandrere, men oftest er vi bare os 4 alene i ødemarken. Da vi når op på endnu en bjergkam, kommer bjerghytten til syne - totalt isoleret på et plateau med gavlen vendt mod Europas højeste bjerg.

Efter en god halv times vandring er vi fremme ved Refuge de Moëde-Anterne i 2.000 meters højde.

Men vi er langt fra de eneste. Det er sidst på eftermiddagen, og pladsen foran er fyldt med vandrere, der enten lige er kommet eller allerede har slået sig ned med en grand creme, franskmændenes svar på en god dansk caffelatte.

Der bliver slappet af og snakket om dagens etape, mest på fransk, men også på engelsk og tysk.

Sovesal med sengehylder

Efter lidt søgen lykkes det at finde le patron, og jo, han kan da godt finde soveplads til os, men det bliver i den gamle bjælkehytte ved siden af.

Først går vi op ad en smal, knirkende trappe, gennem en sovesal og videre til den næste, der er vores: 2 lange hylder, den ene over den anden med plads til hver 6 personer. Der ligger et ternet akryltæppe og en pude til hver. Ikke andet.

Jeg er normalt ikke sart, men det her kræver en indånding af de dybe.

Middagen serveres klokken 19.30 - 3 retter gedigen fransk bondemad og et par glas rødvin, ikke mere. Ægte vandrere går tidligt i seng og står endnu tidligere op. Desuden slukkes generatoren og alt lys kl. 22.

I løbet af en lang nat, hvor ingen af os får sovet ret meget, mens vore værelsesfæller tilsyneladende gør, sværger jeg at huske 3 ting før mit næste refuge-besøg:

1) Bestil på forhånd - havde vi gjort det, kunne vi have fået et fire mands værelse.

2) Husk altid at pakke lagenpose og pudebetræk i rygsækken.

3) Sørg for at have gået en laaang dagsmarch, så du er dødtræt.

Næste morgen er vejret skiftet til blæsende og overskyet med truende tunge skyer. Det har vi dog taget højde for.

Iført tykke jakker og lange bukser går vi op mod Col Anterne i 2.257 meters højde. Den smalle sti bliver stadig stejlere, og såmænd om det ikke begynder at regne, da vi når toppen.

Alligevel må det være på sin plads at kalde udsigten bjergtagende: Bag os har vi Mont Blanc, foran og et godt stykke nede søen Lac Laterne, der lyser dybgrønt i et landskab af gyldent græs og Montagne d'Anternes næsten lodrette, grafitgrå klippesider.

Da vi har passeret plateauet, begynder det at gå nedad, nogle steder temmelig stejlt, og jeg konstaterer endnu en gang, at det faktisk er sværere, mere krævende at gå nedad end opad.

Sidst på formiddagen når vi Le Refuge Alfred Wills, som ligger smukt på en grøn, grøn højslette.

Her havde vi egentlig planlagt at overnatte, men det er endnu tidligt på dagen, vi har ikke bestilt værelse og skyerne ser så truende ud, at det virker mere fornuftigt at fortsætte.

Så vi nøjes med et stykke af stedets berømte blåbærtærte, før vi vandrer videre. Efter et par timer møder vi floden Giffre og ved nu, at bare vi følger dén, kommer vi også til vores mål, bjerglandsbyen Samöens.

Her venter både en rigtig seng og eget værelse i et chalet, vi har besøgt så tit, at vi næsten betragter det som hjem.

Den nat sover jeg mere end godt.

Vejen til bjergene:

Du kan vandre i både Frankrig, Schweiz, Østrig og Italien. Opsøg turistkontoret i den by, du har valgt som udgangspunkt. Her kan du få kort med vandreruter og evt. information om guidede vandringer.

• www.ot-passy.com: Officiel turistsite for Passy i Mont Blanc Regionen, hvor Plaine Joux ligger. Her er bl.a. masser af information om bjergvandring.
• www.ohm-chamonix.com: Den ultimative side for bjergvandrere og -bestigere fra Maison de la Montagne i Chamonix med vejrudsigt, liste over refuger og meget andet.
• Refuge de Möede Anterne, tlf. +33 (0)450936043.
  Åben fra 15/6-3/10.
• Topas Travel, www.topas.dk arrangerer aktive ferier til bl.a. Frankrig med trekking omkring Mont Blanc.
• Ruby Rejser, www.ruby-rejser.dk arrangerer både gruppevandreferier og vandring på egen hånd i Alperne.
• Vil du vandre andre steder eller feriere på andre måder i Alperne, så få inspiration på www.femina.dk.