Dubai - ørkenens luksusby
Foto: Elsebeth Mouritzen, Allover, Lars Ranek, Visitdubai.com
Dubai er solsikker hele året – og der er fine strande overalt – både ”nybyggede” og naturlige. Vandet er rent og med tropiske temperaturer.
OPLEV
Verdens højeste: Inspireret af en ørkenblomst står Burj Khalifa i stål og glas som Dubais højeste vartegn med sine 828 meter. Man kan se det udefra ved indgangen til Dubai Mall og indefra ved at købe billet til en særlig observationslounge, At the Top, 555 meter over jorden. Ud over kontor- er og lejligheder rummer tårnet et Armani-hotel med fem spisesteder og en natklub samt restauranten At.mosphere.At the Top, Burj Khalifa, Burjkhalifa.ae (link fjernet)
Udsigt til luksushotellet Burj al Arab i baggrunden Den gamle by: Emiratet Dubai er kun 44 år gammelt, men det siges, at de første indbyggere slog sig ned tæt på floden i 1690 og byggede huse i den ørkenfort-stil, man kan se resterne af i den restaurerede gamle bydel Al Bastakiya, der nu huser souvenirbutikker, caféer, gallerier, små hoteller og diverse museer.Sheikh Mohammed Centre, Al Musalla Road, Cultures.ae
Den gamle bydel, Al Bastakiya Moské: Den smukkeste moské i Dubai er den shiitiske, iranske moské med sine udvendige blåturkise kakler på Al-Wasi Road, men der er adgang forbudt for ikke-muslim- er. Til gengæld er der åbent for alle i Jumeirah Mosque til rundvisning inden kl. 10, hvis man er iført respektfuld påklædning.Jumeirah Mosque, Jumeirah Beach Road, cultures.ae Kunstmekka: Det gamle industrikvarter Al Quoz er blevet hipt, efter de gamle fabrikshaller er blevet konverteret til det spirende moderne kunstmekka Alserkal Avenue, hvor man finder et par håndfulde gallerier og samlingen The Salsali Private Museum. Alserkal Avenue, Street 8, Alserkalavenue.ae (link fjernet) LÆS OGSÅ: 8 ikoniske hoteller i verden, du ville ønske, du havde råd til at bo på Strandtur: Kite Beach på Jumeirah-strækningen er byens offentlige strand med udsigt til det 7-stjernede hotel Burj Al Arab. Her kan man bade, dog ikke topløs, og der er små strandrestauranter samt aktiviteter som kitesurfing, beachvolley og kajaksejlads.Visitdubai.com
Du kan bade mange steder i Dubai – både inde i byen og udenfor Ørkensafari: Kun 20 minutters kørsel væk kan man stadig opleve den store intethed i ørkenen på safari til naturparken Dubai Desert Conservation Reserve, hvor man rider på kamel og spiser brunch med beduiner i en iscenesat oase af uldne telte, ægte tæpper og dasehynder.Knighttourism.com
Ørkensafari Overblik: Det er et sus at se Dubais rivende udvikling til lands og til vands med de kunstige øer The Palm og The World fra luften ombord på en Cessna 208-vandflyver med afgang fra Dubai Creek eller Jebel Ali. Seawings.ae
SHOP
Indendørs luksus: Dubai Mall er verdens største med 1.200 butikker med alt fra designerluksus til lavpriskæder, skoafdelingen Level Shoe District med verdens førende mærker, en skøjtebane og et 24 meter højt vandfald. Mall of the Emirates har kun 520 butikker, men til gengæld den berømte indendørs skibakke.
Shop amok i Dubai Mall
Skoafdelingen i Dubai Mall er et besøg værd for alle, der elsker sko og lækker indretning Souk Madinat Jumeirah ligger mellem hotellerne Mina A’Salam og Al Qasr, men er åben for alle og sælger primært orientalske luksussouvenirs og enkelte vestlige mærkevarer fra små butikker i mellemøstlig arkitektur. City Walk er et mindre shoppingcenter med selvstændige butikker, bl.a. Joseph, Karl Lagerfeld, Missoni, Carven og Ralph Lauren. På lokal manér: Gold Souk, Spice Souk og Textile Souk er faste markeder i Deira og Bur Dubai på hver side af floden, hvor der pruttes om priserne, både i de pænere butikker og (især) i sidegadernes indiske stande med tørklæder, tæpper, kaftaner og hippieskjorter. Slut af på Creekside Café med friskpresset juice ved indgangen til Textile Souk. Creekside, Bur Dubai. Creeksidedubai.me
Shop guld i souken – det er billigere
I souken finder du blandt andet krydderier og tekstiler
SPIS
Moderne arabisk: Qbara løfter den arabisk-inspirerede mad op i en anden liga med afsæt i det traditionelle mellemøstlige køkken fortolket i overraskende middelhavsretter, som opleves bedst i restaurantens 9-retters tastingmenu. Lige så imponerende er omgivelserne skabt af Noriyoshi Muramatsu fra det Tokyo-baserede Studio Glitt, hvor man sidder i et stort New York-agtigt lokale med moderne beats i højttalerne.Qbara, Al Razi St, Qbara.ae Høj te: Det tager lige præcis et minut at skyde til vejrs i elevatoren fra lobbyen på Burj Khalifa til At.mosphere på 122. etage, hvor de har byens mest elegante panorama-kig over byens skyline, enten til frokost, drinks eller middag. Meget populær er deres high tea kl. 15-18 med kunstfærdige sandwiches, wagyu-burgere, scones, quiche og kager – selvfølgelig med ægte guld på – i miniatureudgaver.At.mosphere, Burj Khalifa, Atmosphereburjkhalifa.com
High tea i restauranten At.mosphere i en af verdens højeste bygninger Økocafé: The Lime Tree Café kunne ligge i enhver vestlig storby, og her har den faktisk tre locations, så populært er konceptet med brunch, frokost og eftermiddagste på den økologiske, granola-agtige måde, hvor alt er sundt, velsmagende og håndlavet, serveret i rustikke cafeteriaomgivelser. The Lime Tree Café, Jumeirah Beach Road ved moskéen, thelimetreecafe.com Hyggemad: Tom & Serg er henholdsvis australier og spanier, og er rykket med kunstpionererne ud til Al Quoz-kvarteret med en dagcafé i rå, industrielle lokaler, men med kærlighed til comfortfood som burger, sobanudler, fyldige salater og hjemmelavet mysli.Tom & Serg, Al-Joud Center, Tomandserg.com Berberkøkken: Det er som at komme på besøg i et arabisk hjem, når man laver reservation til smagsprøver på det oprindelige køkken i Sheikh Mohammed Centre for Cultural Understanding. Her fortælles om hverdagsmadens udvikling fra ørkenens smalkost og flodlejets fisk til nutidens traditionelle familiemad, inden store fade med brød, ris, salater og sammenkogte retter med indisk-iransk inspiration serveres på de kulørte gulvtæpper.Sheikh Mohammed Centre, Al Musalla Road, Cultures.ae LÆS OGSÅ: Renée Toft Simonsen: Mit hemmelige paradis Den dyreste is: Scoopi Café serverer Black Diamond, verdens dyreste is, til 6.000 kr., fordi der oven på madagaskar-vaniljeisen er sorte italienske trøfler, iransk safran og 23-karats spiselige guldflager. Man kan dog også få almindelige iskugler fra omkring 30 kr.Scoopi Café. Jumeirah Beach Rd, Umm Suqeim 2, Scoopicafe.com Containerchik: Restauranter og caféer er stadig i overtal på den 1,2 kilometer lange strækning med ensartede farverige containere, som udgør Boxpark, men der kommer stadig nye vestlige mode- og livsstilsbutikker til, bl.a. Marimekko og Rundholz, i dette populære villaområde.Boxpark, Al Wasl Road, Boxpark.ae Cool koncept: De to franske tilflyttere bag konceptbutikken Comptoir 102 ønskede at lave et lige rundt om hjørnet-sted, som de var vant til fra Paris, så der er en lille helsecafé, hvor man kan få lette retter og hænge ud med kaffe og te, men ellers er Comptoir 102 primært trendy designermøbler og interiørting samt bohemechikt modetøj.Comptoir 102, Jumeirah Beach Road 102, Comptoir102.com
BO
One&Only The Palm ligger på yderste spids af det kunstige rev, der buer som en glorie uden om Palmen. Det betegnes som et intimt resort med 64 værelser, 26 suiter og fire private villaer i strandkanten. Resortets kulinariske trækplastre er restauranterne Stay og Zest og det skønhedsmæssige er Guerlain-spaen.One&Only The Palm, Oneandonlyresorts.com
One&Only The Palm Donatella Versace har designet interiør i det pompøse Palazzo Versace og ladet modehusets signaturmønstre fra tørklæderne gå igen i lobbyens mosaikgulv samt pyntet væggene med originale modeskitser. De 215 værelser og suiter er holdt i pastelfarvet italiensk-romantisk klassicisme, og morgenmadsres- tauranten Giardino har samme palmemønster som Jennifer Lopez’ famøse Grammy-kjole.Palazzo Versace, Al Jaddaf, Palazzoversace.ae
PRAKTISK
Det tager 6 timer at flyve til Dubai, og der er daglige afgange med Emirates, som bl.a. flyver med verdens største fly, Airbus 380, der har sin egen nybyggede landingsbane i Københavns Lufthavn. Dubai er et rigtig stort område, og der kan være lang transporttid fra den ene ende af byen til den anden, især i myldretiden, men der er velfungerende metro og busser – nogle vogne er kun for kvinder.Den nemme og sjove måde at komme fra den gamle til den nye bydel er at tage en abra, en vandtaxi, ligesom de lokale. De sejler hele tiden, og der er landgang ved byens souker.