Her kan du svømme med papegøjefisk, nålefisk og trompetfisk

Vi vågner op i vores lille boutique-hotel i Curaçaos hovedby, Willemstad, til den flotteste blå havudsigt og lækker morgenmad under den varme caribiske sol.

Øen ligger cirka 80 km nord for Venezuela, og dens multikulturelle befolkning har sat sit præg på både sprog, mad og kunst. Den karakteristiske arkitektur fra kolonitiden med pastelfarvede husfacader lyser op på Willemstads historiske havnefront Handelskade, der har givet Willemstads en plads på UNESCO’s verdensarvsliste.

Turister og lokale krydser den flydende fodgængerbro Queen Emma, også kendt som ”Swinging Old Lady”. Broen forbinder Willemstads to bydele, Punda og Otrobanda, og svinger langsomt til siden, når skibe sejler ind i og ud af St. Anna-bugten. Ud over selve broen er det et tillæbsstykke at hænge kærlighedslåse på den.

Vores sightseeing begynder i Punda-kvarterets indre bydel, der er som en labyrint af flot street art, hyggelige pladser og stræder med butikker. Blandt dem er Aldemar Lourens Art Gallery, der udstiller miniaturemalerier med ø-tema på små staffelier, og på væggene hænger farvestrålende kvindeportrætter malet af den prisvindende venezuelanske kunstner Jhomar Loaiza, som også har malet flere af byens vægmalerier i Punda og Otrobanda.

På Pasade Estraat har den anerkendte kunstner Jean Girigori forvandlet hele gaden med farverig vægkunst, da hun tror på kunstens evne til at ændre menneskers adfærd.

Også på begge sider af Charlottestraat i Otrobanda-kvarteret på den anden side af Queen Emma-broen er der dekoreret med farverige vægmalerier, malede gader og kunstværker., da der hvert efterår afholdes gadefesten Kaya Kaya Festival.

Temperaturen nærmer sig 30˚, så vi vender tilbage langsomt til vores hotel. Undervejs laver vi en kort afstikker til Zanolino Gallery & Atelier, hvor de udstiller flere værker af den lokale kunstner Yubi Kirindongo.

Næste dag begiver os gennem Curaçaos nationalpark, Christoffel Park, der er et populært område for vandrere. Shete Boka National Park, der grænser op til Christoffel Park, strækker sig næsten 10 kilometer langs øens klippefyldte nordkyst, hvor bølgerne slår ind i kystvigerne og sprøjter voldsomt.

Lige uden for Willemstad venter de nærmeste strande med indbydende badevand, og Curaçao byder på omkring 40 strande at vælge imellem. I Sabana Westpunt, på øens nordvestlige spids, finder vi Curaçaos mindste strand, Playa Gipy, hvor heldige besøgende kan støde på havskildpadder.

Tæt på stranden ligger et af øens mest fantastiske naturfænomener Watamula Hole, også kendt som Curaçaos lunger. Dette naturlige blæsehul lader to havstrømme slå bølger gennem et hul i klippen og skaber eksplosioner af havvand.

Ved Playa Kenepa Grandi (Knip Beach) på øens nordvestlige kyst smider vi straks vores sandaler og T-shirts og tager en dukkert i det glitrende blå hav, inden vi kører længere ned ad kysten til Playa Lagun, en smal vig omgivet af klipper og øens bedste sted at snorkle.

Under havets overflade åbenbarer sig det flotte koralrev, og omkring os svømmer farverige papegøjefisk, nålefisk, trompetfisk og sergeant major i det klare vand. Frokostsulten melder sig, og vi nyder en let frokost på en bakketop tæt ved stranden, hvor en snackbar med udendørs terrasse også byder leguaner velkommen, som ikke siger nej til lidt frugt.

Krydstogt med snorkling

På vej tilbage til Willemstad gør vi et stop ved en af Curaçaos bedste strande Playa Cas Abao, som ligger på øens sydvestlige kyst. Med sine liggestole, strandparasoller med stråtag og en indbydende strandbar og restaurant emmer stedet af tropisk charme og tilbyder al den komfort, man kan ønske sig, blandt andet massage og dykkershop.

Vi tilbringer resten af eftermiddagen med at dase på stranden, døser hen i tropisk varme og bølgebrus og ser frem til vores middag på Karakter Beach Lounge Restaurant på Coral Estate, hvor vi nyder grillet tun i første parket ved vandkanten.

Et krydstogt med bølgeskvulp og cocktails er en oplagt aktivitet på Curaçao, så næste dag sejler vi med katamaran fra Zanzibar Beach med kurs mod naboøen Klein Curaçao og snorkler i det turkisblå hav ved den lille ø med nogle få shelters, et fyrtårn og en flot, hvid sandstrand. Besætningen sørger for frokostbuffet under opholdet på øen og cocktails ad libitum på hjemturen, hvor vi drikker Blue Lagoon-cocktails med vodka, Blue Curaçao-likør og lemonade og danser til rytmisk musik med klipklapper på.

Strandfester og shopping

Søndag er den store festdag på Curaçao, hvor turister og lokale mødes på de forskellige strandbarer. Vi tager en shuttlebus til Mambo Beach Boulevard, hvor der er både restauranter, barer og butikker. I området er også Curaçao Sea Aquarium, hvor både børn og voksne kan røre ved og håndfodre rokker, delfiner og truede havskildpadder.

Fra højttalerne i Madero Ocean Club lyder allerede høj musik, og vi ser frem til middagen på den hyggelige restaurant Mood Beach med østers og tuntatar på menukortet. Inden da kigger vi ind i de forskellige lokale butikker, der sælger alt fra tasker og espadrilles til badetøj, smykker og souvenirs.

Næste dag starter vi med morgenmad på den lille café Number Ten i Landhuis Bloemhofs hyggelige omgivelser og have, inden mere shopping står på programmet i en lille butik på Bredestraat i Willemstad, hvor hollandske Lisette laver både tapas og smykker af dragefisk, som hun selv fanger. På den måde er hun med til at holde bestanden af den invasive dragefisk nede for at bevare øens koralrev og indfødte fisk. I butikkens montre er helt unikke øreringe, armbånd og halskæder i forskellige farver.

På det gamle marked Plasa Bieu mødes øboere og turister omkring bænkeborde ved frokosttid og spiser frisklavede fiskeretter og lokale specialiteter som f.eks. gryderet med oksekød, men vi sætter kurs mod Restaurant & Café Gouverneur de Rouville i Otrobanda, hvor jeg bestiller en Salade Niçoise med friskfanget tun.

Mal en dukkesouvenir

På Serena’s Art Factory er jeg ved at farvelægge en Chichi Doll, som symboliserer den ældste søster – en stærk og stolt caribisk kvinde – da indehaveren, tyske Serena, kommer forbi. Hun fortæller, at hun oprindelig er uddannet gipskunstner og kom til Curaçao i 2000 uden en krone på lommen og skulle finde en levevej.

I dag har hun 15 ansatte og 85 freelancemalere og bor selv på stedet, hvor hun holder workshops for både skoleelever og turister. Serenas Chichi figurer har alle Curaçaos farver, og malerne får gipsdukker med hjem, som de dekorerer og får penge for, når dukken er solgt, forklarer hun.

– Farverne på øen er meget levende, og at male dukkerne styrker kvinderne både mentalt og økonomisk.

Artiklen blev udgivet i SØNDAG uge 2/2025, der også er ejet af Aller Media. Dette er en redigeret version.