Rejser
4. september 2010

Must-try spisesteder i New York

I byernes by New York finder du alt hvad hjertet begærer af spisesteder. FEMINA guider dig til en række favoritsteder, som helt klart er et besøg værd
Af: Marlene Kronborg
https://imgix.femina.dk/media/a075c28549f4441d87653ed26d91c098.jpg

Foto: Marlene Kronborg m.fl.

Morgenmad
Pastis er især kendt for deres store udvalg af amerikansk morgenmad med æg i alle afskygninger. Menuen kan også indtages udenfor, hvor livet i det hotte Meatpacking District passerer forbi.
Pastis, Little West 12th Street, tlf. 212 929 4844.

Middag
Balthazar Restaurant er et kendt, velbesøgt spisested midt i SoHo. God stemning, herlige vine, frisk fiskebar og eget bageri. Et rent tilløbsstykke. Balthazar Restaurant 80 Spring Street, tlf. 212 965 141.

Et hyggeligt lille uformelt fransk spisested finder du på Lucien French Bistro med masser af sjæl og gode priser. Lucien French Bistro 14 1st Avenue, tlf. 212 260 6481.

Stilrent kvalitetskøkken på den østrigsk inspirerede restaurant Seasonal på den lidt blærede, lækre måde. Seasonal 132 West 58th Street, tlf. 212 957 5550.

Restauranter med Michelin- stjerner er naturligvis også at finde i NYC. SHO Shaun Hergatt har fået super anmeldelser siden sin åbning og blev kåret som årets nye restaurant 2009. Dyrt i forhold til NYC-priser, men ikke set med danske gourmet-øjne. SHO Shaun Hergatt The Setai, 40 Broad Street Second Level, tlf. 212 809 3993.

Dessert
Den prisbelønnede japanske dessertbar Kyotofu er et besøg værd med sine lækre håndlavede kunstværker, som du både kan nyde i baren og få sendt ud. Kyotofu 705 Ninth Avenue, tlf. 212 974 6012.

RELATEREDE LINKS:

https://imgix.femina.dk/legacy/media/07dc6b8585ec43d18b30dd63002d7617.jpg

Gå i Carries
fodspor i
New York

Barcelona

Hemmelige
steder
i Barcelona

New York

Shopping
i
New York

Læs mere om:

Læs også