Nøddekage med historie
I det smukt dekorerede byhus med Hanselmann's konditori midt i St. Moritz, fås dalens bedste 'Engardiner Nusstorte'. Tærten, en konfektagtig kage med karamel- og honningglaserede nødder, indbagt i mørdej, er en klippefast del af egnens lækkerikultur, skønt intet nøddetræ gror i disse højder.
Det så fashionable St. Moritz område var nemlig, for føje år siden, så forarmet, at bjergbønderne måtte drage over alperne til Frankrig og Italien for at arbejde. De kom hjem med penge, men også lavlands delikatesser som hassel- og valnødder. Man forsøgte sig med forskellige opskrifter og nøddetærten, hvis høje sukkerindhold konserverer de dyrbare nødder fint, blev fast Jule- og festkage på egnen. I dag er 'Nusstorte' hverdagskræs og over halvdelen af kunderne hos Hanselmann køber én med sig hjem fra butikken. Den fås i æske til at tage med som en sød souvenir, men hvorfor ikke nyde et stykke i det traditionsrige gamle konditori, byens første Tea Room, hvor den har ry for at være allerbedst. Endda med udsigt til Alpernes skipister fre de gamle stuer, der er tætpakket med historie lige fra 1894.
Confiserie Hanselmann
Via Maistra 8, 7500 St. Moritz, Schweiz
www.hanselmann.ch