Rejser
23. januar 2019

Rejseguide: 5 tips til storslåede oplevelser i Jordan

Jordan ligger lunt mellem Israel og Syrien, en stilfærdig ørkenstat fuld af storslåede oplevelser. Hele året rundt et godt alternativ som solsikker destination, hvor man kan opleve historiens vingesus i tusind år gamle monumenter og lege livsnyder i to vande – Det Røde Hav og Det Døde Hav.
Af: Elsebeth Mouritzen
Rejseguide: 5 tips til storslåede oplevelser i Jordan

Foto: Elsebeth Mouritzen, PantherMedia, Jordans Turistkontor

5 GODE REJSETIPS TIL JORDAN

1. PETRA – et af verdens vidundereDen gamle karavanevej, også kendt som Silkevejen, der gennem årtusinder forbandt Europa og Asien gennem Mellemøsten, gik tværs igennem Jordan. Nu kalder de den Kongevejen og har asfalteret den, men den er stadig hovedfærdselsåre til landets absolut største seværdighed, Petra, efter at den i 2007 blev kåret som et af verdens syv nye vidundere.
https://imgix.femina.dk/jordan-1-petra.jpg
Det ikoniske skatkammer i Petra Det var oldtidens pitstop på handelsmændenes rejse til og fra Kina, og flere steder i de røde kløftvægge er der hugget billeder og skulpturer af mænd og kameler. Det er som at gå på trek i kulturens Grand Canyon med det ikoniske symbol Al-Khazneh-skatkammer som det primære mål for de fleste – fortsætter du imidlertid på den flere kilometer lange vandring, bringer den dig videre til de smukkeste huse hugget ud af de lyserøde klipper. Populariteten har hævet prisen (ca. 600 kr. i entré) og givet plads til entreprenante beduiner, så du kan tage turen i hestevogn eller golfbil mod ekstra betaling, hvis benene ikke kan bære så langt i varmen.
2. AMMAN – broget storbylivAmman spås til at blive den næste populære storby i Mellemøsten efter Beirut og Tel Aviv. Byen er relativt ny, men omringet af oldtidsminder på de otte høje, som omgiver den. Citadellet med tempelrester fra romertiden og det jævnaldrende amfiteater downtown er historiske mustsees, og derfra er det bare at kaste sig ud i det brogede hverdagsliv omkring King Hussein Street og King Falal Street. Her ligger bl.a. madmarkedet Souk Alimania og det armenske sølvsmykkemarked Souk Al-Bukharia samt masser af småbutikker med traditionelle kjoler med maskinsyede korsstingsbroderier, vævede tasker og tæpper og også lokale trends som jeggings med mavedanserbælter.
https://imgix.femina.dk/jordan-2-amfiteater.jpg
Amfiteatret i Amman Der er en duft af falafel og hummus overalt, og især på Al Malek Faisal Street, hvor Hashem Restaurant serverer nationalspisen døgnet rundt for en 10’er. Der er større variation på meze-menuen på Jafra Restaurant (Prince Mohammad Street) og Zajal (ved trappen Al Amir Mohammed Street, der fører op til Al-Rainbow Street), som har skaffet Amman sit hipster-ry.
https://imgix.femina.dk/jordan-3-cafe.jpg
Caféliv på Al-Rainbow Street Hævet over byens larm ligger her et af de ældste kvarterer, Jebel Amman, med flotte herskabsvillaer fra forrige århundredskifte, tilsat moderne byliv med kunstgallerier, caféer og butikker. Her kommer jordanerne for at se og blive set, ryge en vandpibe og drikke en smart kop kaffe, og mange turister finder overnatning her gennem Airbnb. Lige ved siden af moskéen ligger den finere Sufra Restaurant, indrettet i en af disse villaer fra en svunden tid med en idyllisk gårdhave og et imponerende menukort, bl.a. med nationalretten mansaf, lam tilberedt med tørret gede-yoghurt, ris og pinjekerner. Ikke langt herfra er en slags rooftop-bar med flot udsigt over byen. Det er terrassen til restauranten, der ligger i natur-organisationen Wild Jordan Center på Othman Ben Affan Street. LÆS OGSÅ: Rejseguide til Maltas gamle bydel Valletta 3. DET DØDE HAV – flyd i søenDet er en sær fornemmelse af kaste sig i vandet og så flyde ovenpå uden egentlig at kunne svømme. Sådan er det at bade i Det Døde Hav, som er verdens lavest beliggende sø, 420 meter under havets overflade. Saltindholdet, som er ca. ni gange så højt som i Middelhavet, giver én fornemmelsen af at være vægtløs og er samtidig årsag til navnet, for intet kan vokse her.
https://imgix.femina.dk/jordan-4-det-doede-hav-1.jpg
Saltindholdet i Det Døde Hav gør dig flydende Til gengæld er vandet rigt på mineraler, og mudder fra søens bund er en eftertragtet souvenir blandt psoriasis-patienter, men også hos alle andre, som vil have blød og lækker hud. Hvis du ikke kun kommer på en endags-udflugt på vej nord- eller sydpå, ligger der resort-hoteller, bl.a. Kempinsky, Holiday Inn og Crowne Plaza, ved Dødehavets bred, så du har direkte adgang til søen. Er du til canyoning, hvor du vader i vand til livet, svømmer mod strømmen, kravler på klipper og svinger dig i tove, er Al Mujib-kløften stedet. Husk dine egne badesko og hurtigtørrende tøj.
https://imgix.femina.dk/jordan-5-al-mujib.jpg
Hvis du bliver træt af at flyde rundt, så gå på vand-trekking i Al Mujib 4. WADI RUM – ægte ørken-eventyrDet er som at køre direkte ind i en kulisse, når du kommer til Wadi Rum næsten helt nede ved Det Røde Hav. Det er det også, for ørkenen med bjerge på op til 1,8 kilometers højde har lagt sand til eventyr- og dramafilm som ”The Martian”, ”Star Wars” og ”Transformers”, men det var filmatiseringen af den rigtige historie om ørkensoldaten T.E. Lawrence fra 1962, ”Lawrence of Arabia”, som gjorde den røde ørken til en turistattraktion, og ikke mindst den hule, han boede i gennem flere år.
https://imgix.femina.dk/jordan-6-kameler-ny.jpg
Kamelkaravane i Wadi Rum Alligevel føles her ikke overrendt, og kommer du sidst på eftermiddagen, kan du få den vildeste solnedgangsoplevelse med glødende lys på klipperne, beduin-te over bål og kamel-ridt det sidste stykke til en af de 52 lejre, hvor der serveres zarb, mad tilberedt i store fade, som har været gravet ned i det varme sand hele dagen. Den tidløse naturoplevelse at spise under den fløjlssorte stjernehimmel er svær at løsrive sig fra, men så har flere af beduinerne heldigvis lavet ørkenhoteller som Sun City Camp med værelser for par og familier fra ca. 500 kr. CASANOVA-BEDUINERDet er sikkert nok for kvinder at rejse alene i Jordan, hvis du tager de samme forholdsregler som i resten af verden. Der findes et særligt fænomen ved Petra og i den nærliggende by Wadi Mousa, som sociale medier advarer imod: Kærlighedspiraterne eller casanova-beduinerne. Det er unge, lokale mænd, der kendes på deres kohl om øjnene a la Johnny Depp som Jack Sparrow, og de typiske beduintørklæder bundet på piratmanér. De flokkes om kvindelige turister under dække af at være guider, kommer hurtigt med opfordring til romantik, men er mest ude efter sex og penge.
https://imgix.femina.dk/jordan-7-casanova-beduin.jpg
De unge, lokale mænd kan kendes på deres kohl om øjnene a la Jack Sparrow LÆS OGSÅ: Barcelona: De bedste tips (væk fra turistmylderet) 5. DET RØDE HAV – husk badebillettenHelt mod syd ligger Aqaba, der efter støv og vandring byder på Det Røde Hav for svømmere og snorkel-entusiaster, som vil se koralrevet. Aqaba er Jordans eneste badeby, som tilmed har skattefrihed, så alting er ca. 30 procent billigere i butikkerne end i resten af landet. Det lokker mange turister hertil i vinterhalvåret, så der er masser af liv på strandpromenadens caféer og restauranter.
https://imgix.femina.dk/jordan-8-det-roede-hav.jpg
Aqaba fra vandsiden Vil du spise lidt mere lokalt end her og på de store internationale hoteller, fås den bedste kyllingekebab hos Tatbileh (Al Sa’ada Road), og lige overfor er der kø for at få byens bedste falafel hos Falafel O Bas og skylle den ned med stærk arabisk kaffe kogt på varmt sand.Har du ikke booket hotel med direkte strandadgang, kan du løse badebillet for en dag hos de fleste af dem eller mod entré tilbringe dagen i en af de private strandklubber 10 minutters kørsel syd for centrum.

PRAKTISK INFO

Der er direkte, nonstop forbindelse fra København til Amman hele året og til Aqaba mellem 1. november og 1. april med Norwegian. Flere danske rejsebureauer og charterselskaber laver pakkeløsninger til badeferie og rundrejser med udflugter til Petra og Wadi Rum, bl.a. Kulturrejser Europa, Best Travel, Risskov Rejser, Discovery Travel.

https://imgix.femina.dk/call_to_action/fe_abo_web_8nr_1138x370_4.png

Læs mere om:

Læs også