Rejseguide: Castello di Ugento - en syditaliensk perle

Det er første gang i mit liv, jeg har spist tre forskellige kager til morgenmad, udbryder min engelske kollega med et smil. Og skynder sig at supplere med et stort glas juice, presset af husets egne mandariner. Jeg har lige sat mig ved det overdådige bord med duftende nødde-gulerodskage, tærte med pærer og chokolade, appelsinkrydret sandkage, nybagte croissanter, forskellige slags brød, frisk ricotta, frugtsalat… og ved knap, hvor jeg skal begynde.

Der er dækket op til morgenmad i slotsgården på Castello di Ugento.

Velkommen til Castello di Ugento på en søndag morgen, hvor hvide parasoller sørger for skygge på gårdspladsen, mens den nærliggende kirke giver klokkekoncert før højmessen. Ovenikøbet en søndag, hvor vi har tid til at sidde længe over morgenmaden og bare nyde fuglekvidderet og den uendelige fred, der hviler inden for de gyldne kalkstensmure.

Det er sjældent, et hotel er bedre og smukkere i virkeligheden end på hjemmesidens solbeskinnede (glans)billeder. Faktisk har jeg tit oplevet det modsatte. Men Castello di Ugento er en undtagelse. Måske fordi det har rødder 1.000 år tilbage i tiden og siden 1600-tallet har tronet i hjertet af den søvnige by Ugento. Efter en årelang omfattende restaurering er det befæstede slot nu åbnet som boutiquehotel i luksusklassen. Med egen kokkeskole, Puglia Culinary Centre, samt et unikt museum med uvurderlige barokke freskoer fra 1694. Italienernes ferieparadis Hele herligheden findes allernederst i hælen på den italienske støvle, Salentohalvøen, der igen er del af provinsen Puglia – eller Apulien, som den også kaldes på dansk. Der er bare seks kilometer til strandene og det turkisklare vand ved Det Ioniske Hav og små 30 kilometer til Adriaterhavet. Landet er fladt, klædt i olivenlunde, hvede og grøntsager og virker sine steder temmelig fattigt, mens et par af byerne, bygget i storladen barok, vidner om fortidens umådelige rigdom. Sydspidsen af Salento er så godt som ukendt af alle andre end de titusindvis af italienere, der flokkes omkring strandene i juli og august. Men det er ved at ændre sig. I disse år bliver mange af de lokale masseriaer, godser fra 1600- og 1700-tallet, restaureret og omdannet til boutiquehoteller. Men Castello di Ugento er det eneste luksushotel, der er indrettet i et vaskeægte slot. Ovenikøbet af den 22. generation af d’Amore-familien, der købte slottet i 1643.

Cocoloco-stranden i det tidlige forår. Om sommeren er her fyldt med parasoller og badende. Efter mange års karriere i toppen af amerikansk erhvervsliv besluttede Diana Bianci og Massimo d’Amore i 2012 at skifte New York ud med Ugento. Simpelthen for at redde familieslottet fra totalt forfald. – Ingen af os kendte til hoteldrift, men vi har boet på mange hoteller og vidste, hvad vi ville, fortæller Diana Bianci. Slottet er fredet, hele ombygningen skete i tæt samarbejde med de italienske fredningsmyndigheder, og restaureringen af de mange freskoer har sammen med opdagelsen af et normannisk tårn fra 1200-tallet budt på store, uventede udfordringer. Mikset af historisk autenticitet og den nyeste teknologi i form af blandt andet jordvarme plus en enkel, smagfuld indretning med udsøgte antikviteter og moderne italiensk design gør Castello di Ugento til den perfekte base for at udforske området. Et ”tænk, hvis jeg vandt i Lotto”-feriested af den slags, det er værd at drømme om. LÆS OGSÅ: Rejseguide: Tag på en skøn venindetur til Venedig Byen på øen Cocoloco er første stop på en rundtur i det sydligste Salento. Denne lokale strand, bare 10 minutters kørsel mod sydvest, byder på et landskab af pinjeskov, lave klitter og et hav i lysende turkis. SØNDAGs udsendte er her så tidligt på sæsonen, at vandet er for køligt til en svømmetur, så vores gruppe på fem kvinder i alderen 27 til 62 fortsætter til Gallipoli en halv time videre nordpå langs kysten.

De smalle gader i Gallipoli er fredelige i ydersæsonerne. Den historiske by, der blev grundlagt af grækerne, dækker en lille ø og er forbundet med den nye by via en smal bro fra 1600-tallet. Her er hyggelig feriestemning med fiskerestauranter, et lille fiskemarked, smalle smøger og en fantastisk katedral i barokstil. Husk at smage en mandelsorbet – granita del mandola – hos Accademia del Gusto, der ligger lige fremme, når du er kommet over broen. Bliv dog langt væk i juli-august, hvor horder af unge italienere forvandler den lille ø og de smukke strande til ét stort beachparty.

Det historiske Gallipoli med Angioni­borgen er samlet på en ø ud for den nye, knap så pittoreske del af byen. Fra Gallipoli fortsætter vi nordpå langs kysten til naturreservatet Porto Selvaggio. Her ligger Masseria Bellimento, en økologisk gård med køer, geder, egen osteproduktion og en lille restaurant. Efter at have set hvordan en rigtig mozzarella bliver produceret ved håndkraft, sætter vi os udenfor ved langbordet og nyder en simpel frokost: mozzarella fra samme morgen, ricotta med vilde urter og flere andre Bellimento-oste serveret med rå hestebønner og olivenolie, honning, oliven, godt brød og rødvin.

En af Bellimentos utroligt velsmagende oste serveres med friske hestebønner.

Sydens Firenze En anden udflugt går til provinshovedstaden Lecce, også kaldet Sydens Firenze, 50 kilometer nord for Ugento. Byen nærmest flyder over af barokke mesterværker, bygget i den lokale, gyldne sandsten tufo. I de senere år er der brugt millioner af euro på at restaurere kirker og paladser, så alene af den grund er et besøg her et must.

Den imponerende byport Porta Napoli fører ind til den historiske del af Lecce. Vi parkerer ved Porta Napoli, én af fire prægtige byporte ind til den historiske bykerne, der nu fortrinsvis er gågadeområde. Og slentrer så ellers stik syd ad Via Guiseppe Palmieri til den enorme Piazza del Duomo, Domkirkepladsen, hvor den barokke, rigt dekorerede kirke troner med et fritstående 70 meter højt klokketårn, der får én til at føle sig uendelig lille. Herfra videre til Piazza Sant’Oronzo med det romerske amfiteater, der stadig bruges til koncerter i sommerhalvåret.

Det er let at føle sig lille foran Basilica di Santa Croce på Piazza del Duomo i Lecce. Tilbage i Ugento er der heldigvis tid til en siesta, før husets frue kalder til en drink før middagen. Med prosecco i glassene og små lækkerier til at nippe af nyder vi udsigten fra tagterrassen ned over byens tage og videre ud over olivenlundene. Et ophold på Castello di Ugento er altid med halvpension, så det giver sig selv, at vi spiser middag i restauranten Il Tempo Nuovo. Her serveres retter fra det lokale sæsonkøkken, oftest med et nutidigt tvist. For eksempel hjemmelavet ravioli med spinat­ricotta og friske hestebønner. Eller en dessert med fnuglet is af urter fra haven. Uhhmm… REJSEFAKTA Hotel: Castello di Ugento, castellodiugento.com Gårdbesøg: Masseria Bellimento, masseriabellimento.com (kun på italiensk) Info: italiantouristoffice.dk, Den Italienske Stats Turistbureaus generelle hjemmeside – på dansk Bedste tidspunkt: Fra slutningen af marts til slutningen af juni og igen fra september til ind i november. De italienske feriemåneder juli og august er som regel steghede. Vejen hertil: Der er ingen direkte fly mellem danske lufthavne og de nærmeste lufthavne i Brindisi eller Bari, så regn med et skift undervejs med f.eks. Lufthansa, lufthansa.com, eller Swiss, swiss.com. Fra Brindisi/Bari er der 106/226 km til Ugento i lejet bil.

LÆS OGSÅ: 7 fantastiske oplevelser du skal sørge for at få, når du rejser til Sicilien