REJSEGUIDE | Malaysia

Har du lyst til at tage væk fra det hele? Et sted, hvor solen skinner, og hvor der er sikkerhed for 30 grader i skyggen på denne tid? Hvor du kan spise og se solnedgang på stranden? Hvor maden er lige så femstjernet som hotellet? Hvor spa-behandlingerne har været kåret som verdens bedste? Hvor der er ro og fred og mulighed for fordybelse? Hvor I befinder jer i en to millioner år gammel urskov på en lille ø i Sumatrastrædet det ene øjeblik og er i en af østens mest spændende storbyer med China Town og shopping og ingen trafikpropper det næste? Så tag med journalist og forfatter Signe Wenneberg til Kuala Lumpur og Pangkor Laut i Malaysia.

Lad det være sagt med det samme: Der er så romantisk i Malaysia – og især på paradisøen Pangkor Laut – at det vil være en forbrydelse mod menneskeheden at tage derhen uden sin elskede, hvis man har sådan en. Rejs væk! Nyd stilheden, varmen og hinanden. Men skulle du nu tage til paradisøen uden paradisisk kæreste, er der ingen skade sket. Du bliver ikke pakket ind i ’couples only’ tilsat lyserødt glimmer. Man kan sagtens have en fest med at besøge stedet alene, sammen med sine børn, som en familie eller som et venindepar. Her er man bare, som man er. Og man er her nok mest for at slappe af, for at opleve noget andet og for at se lyset. Måske med en lille spa-behandling indimellem.

For at nå til øen Pangkor Laut skal man sejle derud. Og der var stil over at vente på færgen til øen, da vi nåede frem til det fine lille færgeleje. Ikke alene fik vi små drinks og blev placeret i hotellets egen smukke ventesal. Vi ventede skam også sammen med den malaysiske konge og dronning, prinsesserne og deres følge. Kongefamilien ville da lige en lille tur over på vores ø for at spise frokost. Men ud over det var klientellet på vores resort nu ikke sådan nogle, man ville strække hals for at se. Keira Knightley skulle komme her tit. Ligesom Tony Blair. Folk var søde og almindelige og overraskende stille. Det har ikke den store betydning, hvem der bor på ens hotel i storbyen – man er alligevel ude at opleve hele dagen. Det har større betydning, når man befinder sig på en lille halv-øde-ø i regnskoven.

Her på stedet var der heldigvis en herlig blanding af japanere, hollændere, franskmænd, briter, danskere, svenskere og nogle belæste polakker, der talte om litteratur på før århundredeskiftet-måden. Og så var der en hel del fra Australien, som jo ligger ret tæt på, og så en anden stor del fra den arabiske verden. Plus flere nydelige homoseksuelle par fra New York – et af dem var her med deres lille yndige krølhårede datter, og de var her på grund af ”verdens bedste spa-behandlinger” … Ah, bliss. Ja, her er virkelig verdens bedste spa og verdens bedste ro. Og på en eller anden måde føles det, som om alle vi tavse og stilfærdige gæster, som ikke hører musik eller larm eller andet, der forstyrrer, også har mere ro i sindet herude. Det føles faktisk, som om vi får mere ilt til hjernen på grund af vegetationen, som er massiv. Her er ro og luksus, fordi det her sted er tilpasset travle folk fra den finansielle og kreative klasse i den globale verden: De er her alle sammen for at få ro og fred. Eller som en sagde i biblioteket tidligere: ”escape from reality” …

DET SKAL DU I HVERT FALD PRØVE PÅ PARADISØEN

Her er så dejligt, at man de fleste dage bare har lyst til at ligge og dase ved stranden eller poolen og hænge ud i baren med en vandmelonjuice. Men du skal i hvert fald ...

… se junglen. Den er så tæt, at man ikke forstår det, før man har set det. Man kan næsten ikke stikke en hånd ind i vegetationen uden for stierne. Der er så fugtigt, at det føles, som om man er i forkølelses-dampbad hele tiden. Der er lianer. Der er Peter Pedal-aber med krøllet hale over det hele. Og kæmpe sommerfugle i magiske farver. Det skal opleves.

… sejle en aftentur og se solnedgangen i Sumatrastrædet. Her er bare ro, fred og en lille aftensejltur med kanapeer og drinks. Man kan lige holde til det.

… gå gennem junglen over til Emerald Bay ovre på den anden side af øen. Her overlevede en engelske kaptajn under anden verdenskrig, og baren derovre er opkaldt efter ham (prøv endelig deres frokost, den er god). Det er ikke nogen vildt lang tur, men man orker jo heller ikke så meget, når man er på ferie. Tag eventuelt imod tilbuddet om at gå med stedets naturvejleder. Han er skøn.

… tage en tur med over på den store ø Pangkor – måske ledsaget af en af hotellets kokke, som fortæller alt om fiskeri, råvarer og de mange små gadekøkkener på fastlandet. Herovre giver det god mening at blive en hel dag i en lejet lyserød taxa. Men tager du tilbage med kokken med det samme, får du måske lov til at fange en fisk med fiskestang, og senere har du mulighed for at være med til at tilberede fisken (i spicy sovs og svøbt i bananblade) i hotellets testkøkken.

… opleve vilde dyr på øen. Aber, firben, sommerfugle, tropiske fisk og så varaner. Vi er i junglen, og dyrene lever vildt her – de bliver ikke fodret, og der er lås på de fleste skraldespande, for at aberne ikke skal spise rester. Alligevel lykkes det nogle af dyrene af finde føde tæt på hotellet. En to meter lang blå-grøn varan flyttede faktisk ind under vores hus og splittede vores aircon-boks ad. Men heldigvis spiser de ikke mennesker på disse kanter, fik vi at vide af naturvejlederen. ”Oh, don’t worry. You are not part of his menu!”

Se mere om hotellet på pangkorlautresort.com

MADEN
Alt er frisk og lækkert og let herude. Man spiser og spiser – tre retter til alle måltider, men føler sig alligevel let og godt tilpas. Der er flere restauranter og muligheder for forskellige spiseoplevelser på resortet, og det føles ikke resort-agtigt, men faktisk som en gastronomisk oplevelse af de større. Man bliver afhængig af at sidde og glo ud over havet fra forskellige smukke lokaliteter, mens man får serveret det ene smukke og velsmagende måltid efter det andet. Sushi, LêLê-mad, kinesisk highend. Men en ting er frokost og aftensmad i særklasse. Noget andet er morgenmaden. Et hotel med klasse kan altid kendes på sin morgenmad. Der er fine hoteller med kreperlig morgenmad. Men ikke her.

LÆS OGSÅ: REJSEGUIDE | Singapore

Majestætisk Storby

Som andre asiatiske storbyer. Man kan faktisk trække vejret, og man kan komme frem i bil og til fods. Mange kører med de utroligt velfungerende tog. Hurtige, lydløse tog og gamle, fine tog, der minder om kolonitiden. Og så er der nye tog, som er kønsopdelte, så der er vogne kun for kvinder, hvor vi kan føle os trygge. Endelig er der fine, ældre tog, der kører hele vejen op gennem højlandet. Den tur har vi til gode. Den skulle være helt fantastisk og en virkelig god mulighed for ikke bare at se det postkortagtige landskab og få sjælen med på rejse, men også for at komme tættere på lokalbefolkningen.

Vi boede på Hotel Majestic lige midt i byen – og det kan virkelig anbefales. Faktisk det bedste boutique-hotel, jeg nogensinde har været på. Her i Kuala Lumpur er der majestætisk, velfungerende, rent, god mad, lækkert tykt hvidt sengetøj, ro og den fineste udsigt, ikke bare over byen, men også over en grøn park. Hotellet havde en helt fantastisk service og smukke, smukke værelser. Og så kunne man ligge og se tv fra badekarret, et billigt trick, hr. Hoteldirektør, men det virker! Læg dertil, at man blev modtaget af en eller to butlere i tropeuniform, at der var te og kager ved ankomsten, og at der var den bedste fodmassage i det smukkeste spa-hus i den gamle del af hotellet.

Se mere om vores hotel på majestickl.com

TE
Te er noget særligt her. Te fra højlandet. Malaysia er en tidligere engelsk koloni, og de har stadigvæk stærke britiske traditioner. Man kan få en ordentlig kop te alle steder (a nice cuppa), og man kan få high tea på de bedste hoteller, og så kan man komme til ægte slow-drinking te-ceremonier. I lang tid efter vi kom hjem fra Malaysia, havde jeg vores te-ceremoni-mesters stemme i hovedet. Han lød som pling-pling-musik og som en kinesisk version af Ole Henriksen. Det var så komplet, når han forklarede, med sin sødmefulde homoseksuelle stemme, hvordan lige netop de teer, han serverede for os, ville glatte rynker ud for altid, hvis vi bare blev ved med at drikke masser af denne fine højlandste. Det var helt vidunderligt. Snyd ikke dig selv for en te-ceremoni i China Town, hvis du bliver et par dage i Kuala Lumpur (det kan arrangeres på forhånd, når du bestiller din rejse).

LANGTUR, REJSER OG BÆREDYGTIGHED
Nej, det er ikke godt at rejse ud – og rejse langt væk – ud fra et bæredygtighedsperspektiv. Man bør blive hjemme og tage cyklen hen til det nærmeste krat, hvis man vil på udflugt. Men hvad skal vi stille op, når H.C. Andersen samtidig har ret i “at rejse er at leve”, og Dalai Lama har lige så meget ret, når han siger “prøv at se, om du kan komme til at besøge et nyt sted hvert år.” Jeg har følgende tanker om at rejse mere ’bæredygtigt’: 1. Jeg gør alt, hvad jeg kan, for at undgå ’fejlrejser’ – en kedelig rejse til et dårligt feriemål med en knaldkedelig ledsager er lig med spildte flight-miles. 2. Jeg forsøger at kombinere arbejdsrejser med fritidsrejser, så jeg puljer det til de samme flyrejser. 3. Jeg bliver hjemme i Danmark hver eneste sommer. 4. Jeg vælger flyselskaber som Thomas Cook, KLM eller British Airways, der er kendt for at have propfyldte store fly.

SHOPPING
Man kan godt tage til Kuala Lumpur for at shoppe – for som mange venner skrev på Instagram, mens vi var af sted: “Den by har simpelthen alt.” Vi shoppede nu ikke noget særligt, men havde vi haft lysten, havde vi kunnet købe alle tænkelige mærkevarer til fordelagtige (østlige) priser plus alle de skønneste køkkensager. China Town i Kuala Lumpur er en af de største China Towns uden for Kina. Og det er som at komme en lille tur til en stor velsmagende bid af Kina. Alt foregår hurtigt, råbende, kinesisk. Alt står på kinesisk, og der er virkelig tale om et Kina uden for Kina. De lokale er meget imødekommende og venlige på en ikke-fremturende måde. Vi mødte ingen ubehageligheder og ingen, der gik for tæt på. Hverken her eller ude på landet. Det er klart, at gadesælgere gerne vil have solgt noget. Der er tale om fattige immigranter fra de omkringliggende lande, og de lever på sultegrænsen, så lad være med at prutte for meget om prisen, hvis du vil købe.

Dybt inde i China Town var der vegetariske buffeter til de arbejdende med frokostpause på hvert gadehjørne, der blev lavet pandekager og kaffe og solgt frugt og nødder og råbt og grinet. Hver anden butik var en eller anden form for kinesisk behandler kombineret med alternativt apotek. Det måtte vi selvfølgelig prøve. Jeg lagde mig på briksen hos Dr. Woo. Fortalte ham om alt fra ondt i ryggen til søvnløshed. Han kunne fikse det hele, og jeg fik et mikadospil af nåle sat ind i maveskindet, mens en kinesisk dame lå og bøvsede vildt højlydt på den anden side af det pink gardin. Det er svært at ligge stille, når man griner så meget. Dr. Woo var uhyre effektiv. Om aftenen faldt jeg i en dødslignende søvn i 10 timer. Jeg skulle have været på udsigtsbar den halve nat og mærket den brølende internationale party-puls, men endte med at sove fra det hele for at vågne totalt omtumlet og glemme halvdelen af garderoben i værelset i min iver efter at nå den limousineservice, hotellet havde stillet til rådighed.

LÆS OGSÅ: REJSEGUIDE | Hjertet af Paris

VEJRET
Man tænker ikke lige over, hvor meget det regner i regnskoven, og hvor varmt det er. Men det regner og tordner og lyner, når det er regntid, hvilket det er i november. Heldigvis foregår det om natten, og om dagen er der måske en lille byge, men ellers sol og varme og en lille brise, så man sagtens kan holde det ud. Pas på solen – den er meget, meget stærk.