Rejser
26. september 2012

Rejseguide til Elba

Øen ude for Toscana byder på overflod af livets fristelser som vin, lækker olivenolie, ren afslapning og skøn natur.
Af: Susser Felt Foto: Helle Schjønning m.fl.
https://imgix.femina.dk/madogbolig/media/websites/madogbolig-dot-dk/website/4.-rejser/elba-a.jpg

1. Acqua dell' Elba
Øens egen parfume: en frisk citrusduft til hede dage. Der er både sæber og lotions dertil. www.acquadellelba.it

2. En skål for Elbas historie… Formanden for øens slowfood-bevægelse Carlo Eugeni har indrettet vinotek i en 1600-tals borgruin med tapas og masser af italienske godter i reolerne på de rå sten. Køligt og stemningsfuldt sted at blive klog på især Elbas egne vine. For de er her alle sammen! Enoteca Della Fortezza, Fortezze Medicee, Portoferraio. www.enotecadellafortezza. com

3. Se mig
Smykkeurene fra huset Locman har hjemme, og bliver designet, her på Elba. Det er i den grad italiensk stil, beregnet til at blive set, og der er tre forretninger med et flot udvalg af Locman-ure på øen. www.locman.it

4. Elegant
Kashmir Marina Sala Isoladélba er øens egen fnuglette og elegante kashmir, der sælges i butikkerne på Piazza v. Emanuele 27, Marciana Marina og på kirketorvet i Porto-ferraio. www.marinasalacashmere.it

5. summertime!
Rustikke og spruttende friske fiskeretter både indenfor og ude på gaden under stjernehimlen. Lokale familier og kølig hvidvin. Det er selve Italiens sjæl. Ristorante Summertime, Via Roma 56, Capoliveri.

6. Femstjernet skønhed
Hotel Villa Ottone i byen Portoferraio er minimalisme, kolonistil og italiensk aristokrati i skøn kombination. Den diskrete villa med fine søjler på terrassen byder på rolig luksus, og baren, hvorfra du ser ud over havet, er højloftet med et brus af rokokostuk, italienske blomster og stejlende heste i lofterne. Mens enkle hvide sofaer sørger for, at alt er cool - og ikke tantet kaos. www.villaottone.com

7. Intro til Elba
Der er ikke mange guidebøger til Elba, men 'Turen går til Toscana, Umbrien og Marche' har et afsnit om øens natur, byer og attraktioner. Køb den for 160 kr. på www.politikensforlag.dk

8. Dase på stranden
Elba har utallige strande til dovne dage med en picnickurv. Oliven, rustikke pølser, ost, godt brød og hvidvin er nemt at finde på markedet.

9. 'God til prisen'
Til familieferie er Hotel Stella Maris et godt bud på et afslappet ophold: Udpræget 70'erstil, men søde værter og skøn beliggenhed på Paretibugtens badestrand få kilometer fra den hyggelige lilleby Capoliveri. www.albergostellamaris. com

10. Autentisk
Ø-køkken Osteria La Botte Gaia er helt enkelt og upyntet, og maden er det autentiske ø-køkken. Her møder du stort set kun italienere! Osteria La Botte Gaia Cucina & Cantina, Viale Europa 5, Porto Azzurro. www.labottegaia.com

Se de smukkeste stemningsbilleder fra Elba i galleriet nedenfor.

Læs mere om:

Læs også