Rejseguide til Rom
Få vores Rom guide her - vi har samlet de bedste tips!
1. Find rundt
Politikens 'Kort og godt om Rom' er lille og overskuelig Rom guide med indbygget bykort kvarter. 80 kr. www.politikensforlag.dk
2. Bo med sko og kunst
Skokongen Salvatore Ferragamo har skabt sit hotel som ét stort galleri for sin kunst: Værelserne er næsten nordisk enkle, holdt i hvidt og sartgråt, med lækkert bad og smart minikøkken. Vildt flot - og så er servicen også helt i top! Portait Suites, Via Bocca di Leone 23, www.lungarnohotels.com
4. En bid af Rom med hjem
Tag turen til et af Roms markeder, og køb ind af krydderier, olivenolie, pasta, parmesanost og måske en lufttørret skinke.
5. Et godt glas vin
Byen har masser af vinbarer, hvor det bedste fra Italiens druer nydes med både glæde og mådehold. Vinbaren Costantini har et imponerende udvalg. Enoteca Costantini, Piazza Cavour 16, www.pierocostantini.it
6. Middag med Michelin
På det klassiske Hotel Hassler ved toppen af Den Spanske Trappe ligger Restaurant Imago. Det er italiensk regionalt køkken på Michelin-niveau - med udsigt over den romerske nat fra hotellets allerøverste etage. Hotel Hassler, Piazza Trinità dei Monti, www.hotelhasslerroma.com
7. Middag med kunstkig
Over for Palazzo Farnese ligger Café Farnese, der serverer klassiske romerske retter som vitello tonnato (kalvekød med tunsauce), salater og grillede grønsager. Café Farnese, Via Baullari 106.
8. Rejs med stil
Rejsetasken fra Zento i lækkert skind rummer vældig meget og bliver kun smukkere med årene. Fås også i sort. 1.999 kr. (Zento).
9. Borg-bar med udsigt
Nyd solnedgangstimen under det grønne løvtag øverst på Castel Sant'Angelo, den store borg ved Tiberens bred. Borgen er bygget som mausolæum for kejser Hadrian og er nu museum og udendørs bar med byens mest romantiske vue over Roms skyline. www.castelsantangelo.com
10. Bo I hjertet af romantikken
Få skridt fra markedspladsen Campo de' Fiori ligger et hyggeligt og ærkeromersk hotel, opkaldt efter pladsen. Her er ingen fancy restauranter, men en enkel morgenmadscafé og stemningsfuld tagterrasse med udsigt over byen. Hotel Campo de' Fiori, Via del Biscione 6. www.hotelcampodefiori.com