Royal Scotsman, Skotland
Foto: Willy Tang, Ran Bambridge, Royal Scotsman
En tur med berømte Royal Scotsman gennem Skotlands dramatiske landskaber går for at være en af verdens store rejseoplevelser.
3 andre fantastiske togrejser:
Glacier Express, Schweiz
Eastern & Oriental Express, Thailand/Malaysia
Rovos Rail, Sydafrika
Turen »The highland Journey« med afgang først på eftermiddagen fra Edinburgh fører durk ind i hjertet af det skotske højland, som man vel at mærke ikke nøjes med at kigge ud på gennem nypudsede togvinduer.
Når eftermiddagsteen er drukket, ruller toget ind i Dalwhinnie og gør holdt for et besøg på whisky-destilleriet af samme navn.
Og du skal ikke bare se, hvordan den berømte maltwhisky bliver fremstillet, men også smage den.
Dag to byder bl.a. på en kort tur i bus til godset Rothiemurchus, som ligger midt i Cairngorms Nationalpark.
FIND OS PÅ FACEBOOK, OG BLIV OPDATERET OM REJSEGUIDER OG MEGET MERE...
Skoven omkring godset er en af de største og vigtigste rester af den fyrreskov, der oprindelig dækkede det meste af Skotland.
Her er det muligt at fiske, prøve lerdueskydning eller komme på rundtur på godsets jorder.
Tilbage på toget er det tid til frokost, før der igen gøres holdt i Carrbridge med besøg på slagmarken ved Culloden, hvor det sidste slag på britisk jord blev udkæmpet i 1746.
Læs også:
Aqua Dome - Østrig
Forført af Nilen
Tag på ski i weekenden
Mens toget igen rammer den skotske østkyst og kører sydpå, gælder det bare om at læne sig tilbage i sædet og nyde den dramatiske udsigt på strækningen fra Aberdeenshire og Angus.
Og glæde sig til den gourmet-middag, der serveres på vej til Dundee.
Rejsen fortsætter sydover på tredjedagen og slutter, hvor den begyndte: På Waverley Station i Edinburgh.
Royal Scotsman, tre dage/to nætter. Billetpris fra 18.713 kr. i delt dobbeltkupé.
Prisen inkluderer alle måltider og drikkevarer samt udflugter.